Med grød og følelser uden på tøjet er Oskar Krusell tilbage med opfølgeren til debutalbummet ‘OSKAR’ fra 2023. ‘Mit barn’ indeholder 8 sange undfanget i en brydningstid, hvor en datter og en fødselsdepression meldte deres ankomst samtidig. For hvad gør man, når man elsker sit barn, men også har lyst til at kværke det?
Oskar Krusell har ikke svaret, men lader i stedet ambivalensen, desperationen og euforien krybe ind i sangene og skaber et inderligt rum for skammen og alt det, vi skjuler, men ikke kan komme udenom. Som et knækket spejl holdt op foran perfekthedskulturen.
I ryggen har Oskar Krusell sit band, og ligesom teksterne er musikken associerende og der jongleres legesygt med inderlig folk, støvsuger-støjrock og polyrytmisk miskmask. Et univers hvor akustiske guitarer og viola smelter sammen med elektronik og guitarforstærkere, der er lige så pressede som Oskar selv.
Om albummet og processen siger Oskar selv: “Trods teksternes tunge temaer synes jeg pladen gennemsyres af et håb. Det er et råt vidnesbyrd fra en tid, hvor musikken blev en redningskrans. Jeg skrev sangene ud af nødvendighed og har valgt at kaste lys på mine egne skyggesider ud fra tanken: Det er ikke følelserne, vi bliver syge af, men alt det, vi gør for at undvige dem.”
Oskar Krusell er en nordjysk sangskriver, der gennem sit arbejde med Kogekunst, Heathe og Hjalte Ross har slået sig fast som en af de mest interessante stemmer i dansk musik. Med sig på turnéen har han sit faste band bestående af Mads Lang, Rasmus Frandsen og Søren Bøgeskov.
‘Mit barn’ udkommer på vinyl og digitalt d. 20. februar 2026.
You may also like the following events from Musikhuset Posten:
- This Thursday, 27th November, 08:00 pm, Frekvent + Special Guests: Nirmata - Posten, Odense in Odense
- This Friday, 28th November, 08:00 pm, ASTA NORR + Karl Blanchez + Haziz + Theodorroz - Novares Urban Night #4 - Posten, Odense in Odense
- Next month, 11th December, 08:00 pm, Fyr Og Flamme - Posten, Odense in Odense
Also check out other
Music events in Odense,
Entertainment events in Odense.