DEEP DIVE er et koncert format der forbinder kunstneren, lyden & instrumentet tæt sammen med en visuel rejse.
Kunstnerne vil være placeret med publikum tæt på og omkring sig for på den måde at skabe en meget nærværende oplevelse.
Lokalet vil være dækket ind med visuals som et ekstra lag i oplevelsen man kan drage ind i. Eventet er siddende eller liggende, der vil være stole samt madrasser man kan sidde eller ligge på.
DEEP DIVE er tænkt som en rejse i lyd og visuals som vi sammen tager.
Kun 100 billetter i salg, vent ikke for længe 🙂
Til dette første DEEP DIVE event præsenteres det fantastiske unge talent Oscar Kogi.
Oscar Kogi er kontrabasist, komponist og lydkunstner, der bevæger sig i grænselandet mellem akustisk dybde og elektronisk transformation. Med kontrabassen som sit primære instrument udforsker han instrumentets resonans og muligheder gennem både traditionel spilleteknik og eksperimenterende elektronisk manipulation.
I Oscar Kogi’s lydunivers opstår drømmende lydlandskaber, hvor dybe, organiske toner møder abstrakte digitale lag. Han arbejder med lange, meditative klangflader, der langsomt folder sig ud, skaber rum for eftertanke og inviterer lytteren ind i en sonisk rejse mellem det håndgribelige og det uhåndgribelige.
Oscar Kogi studerer på Syddansk Musikkonservatorium, hvor han specialiserer sig i Elektronisk Musik & Lydkunst. Han er en del af duoen Anberose og har for nyligt skabt 25 timers koncert projektet “Cirkadisk”. Hans praksis er dybt forankret i en udforskning af lyd som meditativt, udforskende og transformativt medium.
Til DEEP DIVE vil Oscar Kogi skabe et intimt og immersivt lydunivers, hvor kontrabasens dybe resonans smelter sammen med elektroniske teksturer og skaber et kontemplativt rum for publikum at dvæle i.
Dagens anden kunstner er lokale BACH.
BACH arbejder med electronica og ambiente klangflader sammen med fieldrecordings fra den danske natur.
Til koncerten med BACH er der skabt visuals som understøtter dette univers og følelse.
?si=R_O3-iifmgi_QOB0
BACH har tidligere i år spillet koncert i Odense Domkirke under Kulturens Døgn og er meget aktiv til koncerter, events, yoga koncerter og sovekoncerter.
Der er kun sat 100 billetter i salg, så vent ikke for længe med at købe 🙂
Prisen er 30 kr + gebyr.
Der kan også købes billet i døren med mobile pay.
Eventet er i Rosenbækhuset i Odense centrum og på dette venue er der ikke bar faciliteter, så medbring selv drikkevarer.
Rosenbæk Torv 30, 5000 Odense C.
Søndag den 14. december 2025, kl. 14 til 17.
Billetlink:
https://ra.co/events/2313980
DEEP DIVE er støttet af Odense kommune gennem Odense Musikudvalg & Kulturudvalg.
Eventet er skabt af SoundScape Odense & Hans Kristian Hannibal-Bach og muliggjort gennem samarbejde med Kulturmaskinen.
You may also like the following events from Soundscapeodense:
Also check out other
Concerts in Odense,
Health & Wellness events in Odense.