Odder Højskole gør haven vild og mere biodivers i disse år.
Mandag d. 25. maj gentager vi derfor successen fra sidste år, og går på artsjagt efter nye arter i haven - diversiteten af arter skal nemlig stige årligt, og det skal vi have talt op.
År 2025 talte vi 158 forskellige arter. Vi ved allerede, at der er nye flyttet ind, men hvor mange?
Køkkenet byder på en lækker frokost; og så synger vi nye og gamle sange om havens skønne arter. Nina knytter en fortælling eller to til om havens diversitet.
Eventet er gratis og kræver ingen tilmelding. Du dukker bare op, og tager gerne en ven eller familien med!
Program:
10.30: Vi samles, synger en sang og får instruktion i at tælle arter. Her er også lavet noget til de mindste.
11.00: Opdagelsen og optællingen af havens arter sætter ind.
12.00 Brunch og sange.
12.45: Fortsat artsjagt.
13.30: Afrunding og hyldest, hvis vi har opdaget en art, vi ikke fandt i 2025.
.
.
.
Arrangementet er en del af Højskolernes Syng, Spis og Snak støttet af 15. juni fonden.
Projekt Vilde Haver på Odder Højskole er støttet af Nordeafonden.
Tak til begge fonde.
You may also like the following events from Odder Højskole:
Also check out other
Arts events in Odder.