Hannah Arendt er en af det 20. århundredes vigtigste politiske tænkere. I foredraget udforsker vi hendes idéer og anvender dem på nutidens samfund – fra migration til overvågning og uddannelse. Kursusrække på fire aftener.
Hannah Arendt er nok det 20. århundredes største politiske tænker, og hendes tid – fra de tidlige 1930’ere og op i 1970’erne – minder meget om vores egen. Det er derfor enormt givende at arbejde med Arendts tanker i dag.
I dette foredrag skal vi derfor lære Arendts teorier og analyser at kende, og sammen anvende dem på den virkelighed, der er omkring os. Vi kommer til at beskæftige os med alt lige fra migranter til uddannelsessystemer. Med overvågning, fængselsindretning, statsformer osv. Efter hver kursusgang vil der være masser at tænke videre over hjemme, og der opfordres til dialog undervejs.
Underviser er Emil Carlsen, Cand.mag. dansk og filosofi
En kursusrække over fire aftener:
tirsdag, den 25. november 2025 kl. 19
tirsdag, den 2. december 2025 kl. 19
tirsdag, den 9. december 2025 kl. 19
tirsdag, den 16. december 2025 kl. 19
Pris: 400 kr.
Billetkøb giver adgang til alle kursusgange.
You may also like the following events from Vordingborg Folkeuniversitet: