TØRFISK har optrådt i 44 år
I 1981 dannede nogle forholdsvis unge gutter gruppen TØRFISK. Orkestret betegnes med rette som ”Danmarks ældste boyband”
Fredag den 27. marts 2026 spiller de i Romalt:
Billetter incl. 2 retters lækker menu koster kun kr. 459 kr. incl. gebyr Drikkevarer kan købes til fornuftige priser!
Billetter incl. 2 retters lækker menu for medlemmer af kultur- og forsamlingshuset koster kun 429 kr. incl. gebyr (gælder for op til 2 medlemmer /ægtefælle/samlever samme husstand)
En dejlig musikalsk aften er i vente!.
Dørene åbnes kl. 17:30, Spisning kl. 18.00-19:45
Koncert kl. 20-22.30, hygge kl.22.30-23.30.
Gratis P-pladser v/kultur- og forsamlingshuset
*******************************************************
Tørfisk er "fast inventar" i Romalt, bandet har givet koncert hvert andet år gennem 18 år, med udsolgte koncerter hvert år. Vi glæder os til gensyn i 2026!
TØRFISK turnerer rundt i det ganske danske land på det 44. år.
Tørfisk har brugt de første par måneder af året på at indspille en ny CD, som er udkommet først i marts.
Vi er stolte over at præsentere "Nye tider", som indeholder 11 numre, 7 af dem er helt nye, 1 lidt ældre og så får I 3 af de helt gamle klassikere i en LIVE 2025 version, så det er som at få en god, gammeldags opdatering.
Nogle af de nye numre har allerede været spillet fra scenen, nogen i kort tid, andre i lidt længere tid, og de er blevet taget godt i mod af vores trofaste publikum.
Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.
TØRFISK's koncerter bærer præg af en blanding af både det nye og det velkendte. For når man har et helt "Vesterhaw" af numre i bagkataloget, er det svært at sige farvel til de (gode) gamle sange. Og så er der den simple grund, som de selv siger: "at de ikke mønstrer mere end tre-fire akkorder på strengeinstrumenterne", som netop de gamle numre er bygget op over.
Med masser af erfaring fra den danske musikscene og med 21 CD’er, 2 DVD-udgivelser, en del kassettebånd og LP’er i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet.
Besætningen er:
Egon Kirk (1962): banjo, mandolin, sang
Anker Hviid (1961): Guitar, sang
Tommy Thiel Rasmussen (1964): Harmonika, fløjte, sang
Bent Kirk (1958): bas, sang
Fakta:
Tørfisk er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruges også i Thyborøn, men den fisk som orkestret TØRFISK er opkaldt efter er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en ”dabs” som er det engelske ord for ising.
You may also like the following events from Romalt Kultur- og Forsamlingshus:
- This month, 26th August, 07:00 pm, Linedance for øvede og evt. let øvede (AOF) in Mygind
- Next month, 6th September, 06:15 pm, Koncert m/Potters Jig, Irsk, engelsk folkrock in Mygind
- Next month, 26th September, 06:00 pm, Ølsmagning 10 special øl fra danske bryghuse. in Mygind
Also check out other
Concerts in Mygind,
Music events in Mygind,
Entertainment events in Mygind.