Event

Fra Grænsen til Grenen – en Hærvejsvandring med ekstra kilometer. 11/9 kl. 14 og gentages 30/9 kl.19

Advertisement

1060 km. tilbagelagt på en herlig sommervandring ad den gamle Hærvej med start i Slesvig og Flensborg over grænsen i Bov gennem Sønderjylland og Midtjylland til Viborg og derfra videre gennem Himmerland og Nordjylland til Hirtshals.

Læg dertil den fortsatte travetur til Skagen og retur langs Østkysten over Limfjorden, Hadsund og Randers Fjord gennem Djursland til Lystrup.

Birgitte Aalling og Hans Boas, som i 2021 og 2023 har været på pilgrimsvandring på den spanske Camino, valgte i år at vandre ad den gamle Hærvej plus en hel del ekstra kilometer. Det blev en tur med smuk natur og flotte landskaber, spændende kultur og kunst, samt vigtig historie – både Danmarkshistorie og den helt nære familiehistorie.

I et spændende foredrag ledsaget af gode billeder fra turen fortæller de om forventninger og ambitioner, udfordringer og øjeblikke med stilhed og skønhed. Danmark er et dejligt land, og der er meget, man kan blive optaget af, når man har god tid til at opleve.

Foredraget holdes to gange i Lystrup Kirke:

Torsdag den 11. september kl. 14.00-16.00

Tirsdag den 30. september kl. 19.00-21.00

Birgitte Aalling har været ansat som kirketjener ved Lystrup Kirke siden 2005 og Hans Boas har virket som sognepræst samme sted siden 1990.



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Arhus Events in Your Inbox