Event

ONEW (KR) i Poolen, København

Advertisement

smash!bang!pow! præsenterer:
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
ONEW (KR) i Poolen, København
ONEW THE LIVE : PERCENT (%)
Tirsdag d. 18. november 2025 kl. 19:30.
Billetsalget starter mandag d. 21. juli kl. 10:00 via Billetlugen.
Billetter: 550 kr + gebyr // early access billet: 850 kr + gebyr
Billetlink: https://www.billetlugen.dk/event/20452411/?affiliate=SB8
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Den sydkoreanske sanger og sangskriver, ONEW, der også er en del af det storhittende K-pop-band Shinee, giver koncert den 18. november i Poolen på Refshaleøen.

Når ONEW giver koncert i Poolen til efteråret er det en unik mulighed for at opleve et af K-poppens stærkeste sangere og sangskrivere herhjemme.

Som medlem af gruppen Shinee og succesfuld solokunstner har han nemlig været med til at præge hjemlandets legendariske popscene i tre årtier – på trods af at han kun er i midten af 30’erne.

ONEW blev opdaget og signet som teenager af det stilskabende musikselskab SM Entertainment i 2006, og i 2008 debuterede han som forsanger i boybandet Shinee. Gruppen omtales ofte som "Princes of K-pop", og størstedelen af deres otte studiealbum har toppet den koreanske albumhitliste. De har modtaget adskillige platinplader i hjemlandet og turneret internationalt med deres catchy miks af R&B, pop, funk, hiphop og elektronisk musik.

I 2018 solodebuterede ONEW med ep’en ”Voice”, der gik ind som nummer 2 på den sydkoreanske hitliste. Efter at have aftjent sin værnepligt fulgte han i 2022 op med den seks numre lange ”Dice”, der med en 3. plads understregede hans store popularitet.

Siden er det blevet til flere udgivelser fra hans hånd, hvoraf den seneste, ”Connection”, udkom i starten af 2025 og gik top 5 i både Sydkorea og Japan. Ep’en er en selvsikker demonstration af ONEWs stilsikre sans for at skrive iørefaldende moderne popsange.

Ligesom i Shinee skifter ONEW i sine sange mellem koreanske og engelske tekster, hvilket gør, at han også har en stor fanskare uden for hjemlandet. Han har derfor bl.a. turneret i USA.

Senere i år hopper ONEW i tourbussen for at gennemføre den internationale turné ”ONEW THE LIVE : PERCENT (%)”. Den 18. november gør bussen stop ved Poolen i København, hvor danske K-pop-fans kan glæde sig til at opleve hans musikalske mesterklasse.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox