Event

ANYA // Byhaven

Advertisement

Den 2. august er der fri entré til koncerten med ANYA i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Med en perlerække af udgivelser strøet over de sidste 10 år, har ANYA markeret sig som en vigtig artist på den danske pop-scene. Kendt for sine catchy popsange med inderlige tekster og stærke referencer til R&B og soul, har hun nu taget et nyt musikalsk skridt og omfavnet sin dybe kærlighed til jazz og bossa.

ANYAs nye univers er en legende og uhøjtidelig rejse tilbage i tiden, hvor musikken ånder frit, og fortællingen er i centrum. Hendes seneste single “Genfærd”, der udkom i februar, giver et første indblik i det kommende album “Før jeg sover”. Albummet udforsker temaer, vi alle kan genkende og mærke, og sætter ord og toner på de fejlbarlige, skrøbelige og smukke øjeblikke i livet.



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox