Event

Tyrants & Kings | Råhuset

Advertisement

Kom med til en intens koncertoplevelse, når Tyrants & Kings vender tilbage efter ti års pause med det stærke og stemningsfulde album 'Sketches For A Requiem'.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Forsalg 100kr. (+ gebyr) | Dørsalg 120kr.
Døre kl. 19.30 | Koncertstart kl. 20.00
Billetlink: https://billetto.dk/e/tyrants-and-kings-billetter-1312860
Værd at vide om dit besøg: https://onkeldannysplads.kk.dk/praktisk-om-raahuset
▄▄▄▄▄▄▄▄

Efter en udgivelsespause på ti år træder det danske rock-orkester Tyrants & Kings ud af skyggerne og ind i mørket på deres nye album, den majestætiske dødsmesse ‘Sketches For A Requeim’ - et album fra et modent band med en ny minimalistisk tilgang til produktion og sangskrivning, der skærer ind til benet i sine personlige fortællinger om livet og døden.

Tyrants & Kings har været på en anseelig kunstnerisk rejse siden 2008, hvor de opstod i askerne af rockbandet The Royal Highness med sanger og sangskriver Dennis Kasten som bandets kreative primus motor. Siden da har bandet udsendt de tre albums ‘Tyrants & Kings’ (2009), ‘Phosphor Anthems’ (2011) og ‘RunMarchBurn’ (2014) og har undervejs markeret sig som et nærværende og råt swingende live-orkester.

Efter ti års arbejde står Tyrants & Kings nu tilbage med de ni sange, der udgør det nye album. Med respekt for mestre som Cave, Dylan og Cohen tager bandet livtag med eksistensens udfordringer i en lige dele smuk og forslået tusmørke-rock, hvor personlig lyrik og intens melodi er ridset i lakken af beskidte lydflader, instrumenteringer og arrangementer. Det skramler, rumler og rumsterer, men først og fremmest, så lever det.

Oplev Tyrants & Kings' mørke og melodiske lydlandskaber live i Råhuset den 13. september!

https://www.facebook.com/tyrantsandkings
Lyt: https://open.spotify.com/artist/4gt2QCMYsmTtezec2Tp8Xj?si=9XeBf0HoQKC63o3Fn7gwbg&fbclid=IwY2xjawK3ZiBleHRuA2FlbQIxMAABHkA0SSNedCgK9Sq4zfMS7LsDn69-9y7a6NRGMP_Mrs9oJb-LrlQ_Mftkiw_Q_aem_RCB6_lQ8Y49h3JkcnMmuuA&nd=1&dlsi=84c9410c89854a57
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox