Sommerarrangement: En lørdag på Frederiksberg
Advertisement
Pris: 250 kr. for medlemmer /300 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding på mail til: amFuZWF1c3RlbnNlbHNrYWJldCB8IGdtYWlsICEgY29t.
Husk tydelig angivelse af antal af navn og antal. Når man tilmelder sig, vil man modtage en bekræftelsesmail med betalingsoplysninger, og den endelige tilmelding er gennemfør, når billetterne er betalt.
Der er et meget begrænset antal billetter, så vent ikke for længe! Det er ikke obligatorisk at møde op i kostume – men det er altid velkomment.
Mange har spurgt til den traditionsrige Jane Austen-dag på Liselund. Liselund står i en svær situation, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at holde i år. Det er vi selvfølgelig alle sammen rigtig kede af. Til gengæld håber vi, at I vil være med til en lørdag på Frederiksberg i stedet.
Vi mødes lørdag d. 16. august kl. 11 ved indgangen til Frederiksberg Have og slentrer mod bådene. Der vil være en lille tur på kanalerne i Frederiksberg Have – og bare rolig: Du kan sætte dig og nyde turen, mens stærke roere vil fortælle om havens historie.
Når vi går fra borde, er der mulighed for at brede sine tæpper ud, og eventuelt nyde sin medbragte picnic. Undervejs vil der være oplæsning fra udvalgte Austen-tekster.
Herefter går vi mod Bakkehuset, hvor vi vil blive vist rundt. Vi har også arrangeret en rigtig afternoon tea med scones og to slags kager i Orangeriet – også her vil der være en lille oplæsningsseance.
Prisen dækker alle udgifter og entréer samt afternoon tea med scones og kager i Orangeriet.
Advertisement