Forår med smukke strygertoner - Pro Musica
Advertisement
Pro Musica er kammerkoncerter med Aalborg Symfoniorkesters musikere i mindre ensembler. Her lægger de selv programmet og spiller værker, der står deres hjerte nært.
Programnoter ved Jan Mygind
Koncerten indledes med Schuberts smukke Arpeggione sonate. Arpeggionen var et sjældent strygeinstrument opfundet i 1823. Den ligner en krydsning mellem en guitar og en cello: den har seks strenge og spilles med bue, men med guitarens stemning. Instrumentet havde en kort levetid og blev hurtigt forældet, hvilket gør, at Schuberts sonate er det eneste store værk skrevet for det. I dag spilles musikken i arrangementer for enten cello eller som ved denne koncert, kontrabas
Schubert komponerede musikken i 1824 efter et længere sygdomsforløb og en betydelig kunstnerisk krise, og værket er således blandt de tidlige i Schuberts modne, lyriske og eftertænksomme stil.
Johann Gottlieb Naumanns trio for to violiner og bratsch er musik i stil med Haydn og Mozart fyldt med skønne temaer og motiver. Naumann var en betydelig skikkelse i musiklivet i Dresden i 1780 og 90-erne, hvor han blandt andet skabte en række spændende operaer.
Den ukrainske komponist Mykola Lysenko var i slutningen af det 19. århundrede en central skikkelse i kulturlivet og kendt både som pianist, komponist og etnograf. Trioen er et af Lysenkos få kammermusikværker og afspejler hans evne til at kombinere vestlig romantisk stil med ukrainske folkemusiktraditioner. Den usædvanlige besætning uden cello giver værket en lys og gennemsigtig klang, hvor bratschen ofte fungerer som både harmonisk fundament og melodibærer.
Koncerten rundes af med Dvořáks Terzetto i C-dur som er et yderst personligt værk, der blev komponeret til vennen Josef Kruis, som var en habil amatørviolinist. Værket blev opført i privat regi som rigtig husmusik, men den første version af værket viste sig dog at være for svær for Kruis, og derfor komponerede Dvořák efterfølgende et simplere værk kaldet Miniaturer, op. 75a. Her skal vi lytte til den oprindelige version, hvor vi gennem værkets fire satser hører alle de velkendte stiltræk. Musikken er således båret af skønne melodier og momenter præget af den bøhmiske folkemusik.
Get Tickets