Event

Tjajkovskij & Berg

Advertisement

De helt store følelser

Tjajkovskij skrev sin 4. symfoni i en periode af sit liv med stor personlig uro, og det høres i musikken, der er gennemsyret af komponistens indre kamp for at finde mening og fred midt i kaos. Værket åbner med et storslået og dystert tema, der symboliserer skæbnen, som spiller en central rolle i hele symfonien. Nogle kalder værket Tjajkovskijs skæbnesymfoni.

Vi tages med på den klassiske symfoniske rejse gennem trængsler til forløsning. Den langsomme anden sats er lyrisk og melankolsk, mens den tredje sats er lettere og mere legende med en kontrastfuld, men underliggende alvor. I hele 3. sats spiller violinerne pizzicato – uden bue, men i stedet med fingerknips på strengene. Det skaber en helt særlig medrivende atmosfære – man sidder bare og venter på, hvad der skal ske, og så forløses det hele i en bragende finalesats.

De helt store følelser er også på spil i Alban Bergs gribende violinkoncert, der har undertitlen Til minde om en engel. Englen er Manon Gropius, datter af arkitekten Walter Gropius og Alma Mahler. Manon døde på tragisk vis af polio i en alder af 18 år. Koncerten er en hyldest til hendes minde, og den udtrykker på rørende vis hendes skønhed og sorgen over hendes korte liv. Det unge, amerikanske stortalent Chad Hoopes forløser koncerten.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Aalborg Events in Your Inbox