Event

SVEND Filmdage ´25: ’Under stjernerne på himlen’ i Filmhaven

Advertisement

Nåede du ikke i biografen – eller har du bare lyst til et gensyn med et af årets mest rørende film? Så kig forbi Filmhaven i Krøyers Have, når vi viser ’Under stjernerne på himlen’.

Tag plads i det grønne og lad dig rive med af fortællingen om en af dansk musiks mest elskede og komplekse personligheder, Tommy Seebach.

I ’Under stjernerne på himlen’ leverer Anders Matthesen en rørende præstation som Seebach, der kæmper for at forblive på toppen, mens hans higen efter anerkendelse spænder ben for kærligheden til familien. Filmen er en hyldest til Seebachs tidløse musik og hans kamp for at balancere karriere og familieliv.

Under åben himmel i Filmhaven bliver den musikalske biografi en sanselig oplevelse, hvor du kan nyde både filmens lydspor og den særlige stemning, som kun en sommeraften i Svendborg kan tilbyde.

Under SVEND Filmdage forvandler Krøyers Have sig nemlig til Filmhaven – et hyggeligt frirum midt i byen, hvor film, fællesskab og hyggelig atmosfære smelter sammen under åben himmel. Hver dag er der gratis filmvisninger formiddag, eftermiddag og aften – fra skæve og store filmperler til håndplukkede oplevelser for både børn, unge og voksne. Alle er velkomne.

Arrangementet er gratis



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Svendborg Events in Your Inbox