Event

Foredrag: Livet i sammenbragte familier

Advertisement

Kom til et spændende foredrag hos FolkeUniversitetet Sejs-Svejbæk. Alle er velkomne, se information om pris og tilmelding i bunden af opslag.

I dagens Danmark har vi udviklet mange forskellige familiekonstellationer, regnbuefamilier, kernefamilier, sammenbragte familier, donorfamilier osv.

Kom og hør Lene Holmsgaard fortælle om sammenbragte familier og deres udfordringer.

Lene er tidligere skilsmisseadvokat, og har også som konfliktmægler mæglet i familiekonflikter; både mellem ægtefæller, i sammenbragte familier og mellem bedsteforældre og deres voksne børn.

De sammenbragte familier står i store dilemmaer.
For hvordan skal vi integrere den gamle familie (tidligere ægtefæller og børn) med vores nye familie?
Kan det lade sig gøre uden vi glemmer os selv?
Kan man lade være med at gøre forskel på dine og vores børn?
Skal vi absolut altid have både dine og vores børn med på ferie?
Behøver vi at betale så meget til din søns efterskole, konfirmation, bryllup ... you name it..?

Det handler alt sammen om inklusion og ikke eksklusion, hvis familierne skal overleve - men hvordan?
Det kommer Lene ind på, ligesom hun vil inddrage deltagernes erfaringer undervejs.

Lene Holmsgaard er tidligere advokat
og underviser i konstruktiv konflikthåndtering.
Lene har drevet advokatvirksomhed i Hillerød
sammen med Steen Clausen.
I 1994 var hun med til at starte Center for konfliktløsning
og hun har de sidste mange år mæglet i konflikter
på arbejdspladser og i familier.

Praktisk:
Tid og sted: Tirsdag d. 11. november 2025, kl. 19.00 –21.00, Sejs Skole, Ø-fløjen, Tyttebærvej 1, 8600 Silkeborg

Pris: 75 kr.

Tilmelding: Mobilepay 75 kr. pr. billet til 9418ZJ (skriv "Holmsgaard" i kommentarfelt)

Tilmeldingsfrist: 3. november. Ved eventuel aflysning af foredrag tilbagebetales billetpris via mobilepay.



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Silkeborg-AR Events in Your Inbox