Event

Strik og Rosé - august

Advertisement

Historiske stjerne - strømper
I 1800-tallet var det nærmest et tegn på dovenskab, hvis en kvinde ikke havde et strikketøj i hånden. Ofte var det strikketøj strømper. Hvis man skulle gå ud til køerne, kunne man sagtens både gå og strikke, og i mørkningen, selv når der ikke var meget lys at se ved, så kunne man strikke. Det passede fint med det evige behov for nye uldstrømper. Træsko sled hurtigt på uldsokkerne, og der var derfor ofte behov for at lappe eller strikke nyt.
Til Strik og Rosé 2025 hylder vi strømperne! Inspirationen henter vi i et konkret strømpepar, der blev strikket på Lyø i 1861 af Maren Pedersdatter. Strømperne har stjernemønster og initialer er broderet på. Kom og lav din udgave af de fine stjernestrømper eller kom og strik lige hvad du har lyst til!
Det foregår den sidste torsdag i månederne juni, juli og august på Øhavsmuseets terrasse kl.16-18.
Du medbringer selv garn. Museet og garnfestivalen sørger for den historiske inspiration, mens Vinbanken sælger kølig rosé.


Strik og Rosé er et samarbejde mellem Knitting by The Sea, Vinbanken og Øhavsmuseet.

www.ohavsmuseet.dk/strik-og-rose



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Ringe Events in Your Inbox