Event

Divine Divisions (vox edt) - The Baroque Society & Cantus Avium Cph

Advertisement

En opdagelse i Tudordynastiets poetiske univers. Fra William Lawes mytiske (og meget sjældent opførte!) harpeconsorts til Orlando Gibbons melankoli - via William Byrds glitrende præludier og Tallis guddommelige hymner. Musikken er stemningsfuld, meditativ og storslået, hvor klingende stemmer fletter sig sammen i vidunderlige konstellationer. Hør William Byrds ode til læreren Thomas Tallis i motetten 'Ye Sacred Muses' med de rørende ord: "Tallis is dead, and music dies…".

The Baroque Society er Københavns nye barokband – et karismatisk og visionært ensemble, der vil gøre barokmusikken levende og vedkommende for nye generationer. Med en kombination af virtuositet, improvisation og fantasifuld programlægning åbner de døren til musik, der både bevæger og overrasker. For hvad nu, hvis noget af den smukkeste musik, der findes, endnu ikke er blevet opdaget?

Cantus Avium Copenhagen er et professionelt dansk solo-voice ensemble med speciale i engelsk renæssancepolyfoni og blev dannet ud fra en fælles kærlighed til den engelske Tudormusik, herunder komponisten William Byrd. Navnet Cantus Avium er inspireret af netop William Byrd og betyder på latin ‘fuglesang’ efter det engelske ordspil ‘Byrdsong’.

Medvirkende: Jesenka Balic Zunic, barokviolin. Fredrik Bock, lut/teorbe. Adam Grauman, gambe. Yngvild Haaland Ruud, orgel & musikalsk ledelse. Marie-Louise Zervides, sopran. Nanna Varmer Ipsen, alt. Luís Toscano, tenor. Adam Leckius, bas.

Billetter: https://www.helligaandskirken.dk/b/koncert-divine-divisions-39193517
Pris: Fra 160 kr.
Overskydende billetter sælges i døren fra kl. 19.00.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox