Event

Velgørenhedskoncert: Story of Mankind – a requiem

Advertisement


Krigen raser stadig i Europa - til februar er det 4 år siden de russiske tropper gik til angreb på Ukraine. Med denne støttekoncert sætter vi fornyet fokus på den humanitære katastrofe som enhver krig er.

Billetindtægterne denne aften går ubeskåret til ofrene for krigen i Ukraine

Første afdeling er en talk med tidligere minister og Europaekspert Lykke Friis. Her fortælles både om baggrunden for krigen, men også om situationen som den er lige nu, mens disse linjer skrives og læses.

Anden afdeling er en koncert, hvor Benjamin Koppels requiem, STORY OF MANKIND, bliver opført. Musikken er komponeret med inspiration fra fotos fra krigen i Ukraine og beretninger fra det krigshærgede område om et land og en befolkning i knæ. Disse fotos mindede meget om fotos fra første verdenskrig, de samme skyttegrave, de samme afbrændte træer, de samme smadrede huse, de samme lig i gaderne. Koppels requiem er derfor både baseret på tekster fra første verdenskrig, af den franske poet Guillaume Appolinaire, der selv døde af sine kvæstelser fra krigen, mens også på nye tekster af de to danske nulevende digtere Thomas TT Krag og Morten Søndergaard.


Lineup:

Benjamin Koppel – saxofon

Frederikke Vedel – vokal

Henrik Dam Thomsen – cello

Scott Colley – kontrabas

Kevin Hays – piano

Peter Erskine – trommer

Samt Lykke Friis
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox