Event

7/10. Optur. Folk For Folk

Advertisement

Søren Korshøj: Violin
Mikael Fleron: Saxofon
Jens Kristian Andersen: Kontrabas
Heidi Ranlau Petersen: Trommer

Bandet tager udgangspunkt i en stribe nykomponerede dansemelodier i nordisk folkemusik tradition, som bliver spillet med skarp kant, improvisatoriske passager og et til tider humoristisk anstrøg. Det skiftevis stramt tematiske og frie samspil giver plads til både individuelle og fælles udtryk, som sammen med publikum skaber den særlige lyd, de selv kalder ’Nordic FreeFolk’.

https://www.youtube.com/watch?v=a-SfMKsNTOM

Optur debuterede i 2022 og har begejstret publikum på festivaler som Tønder og Musik Over Præstø Fjord og har vist, at de er et unikt og dynamisk folkemusikensemble med masser af spilleglæde.

Violinist og komponist Søren Korshøj, med over 40 års erfaring, er tidligere stifter af bandet Instinkt, som modtog hele seks Danish Music Awards og turnerede bredt i Europa og Canada. Han står bag størstedelen af Opturs melodier. Saxofonist Mikael Fleron tilfører både jazz- og avantgarde-elementer, mens kontrabassist Jens Kristian Andersen bidrager med sin brede erfaring fra jazz- og crossover-miljøet. Trommeslager Heidi Ranalu Petersen, uddannet fra Los Angeles Music Academy, står for rytmisk energi og præcision.

Sammen skaber Optur en levende og nærværende koncertoplevelse, hvor musikken folder sig ud i et legende univers af tæt sammenspil og vild improvisation – i spændet mellem det poetiske og det voldsomme, altid dansabelt og krydret med freestyle poesi og små anekdoter.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Svendborg Events in Your Inbox