Event

Fantastiske Stemmer - På vej til BBC Proms | Trinitatis Kirke | København [FÅ BILLETTER]

Advertisement

DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič er inviteret til at optræde på The BBC Proms i London, og denne aften kan du opleve deres turnéprogram ved en særlig koncert, som både byder på danske sommersange og fantastisk kormusik fra fem århundreder.

Lige siden 1895 har The Proms i London været en af verdens vigtigste musikfestivaler, og i år får festivalen besøg af DR Vokalensemblet.

Koret er nemlig inviteret til at optræde ved hele to koncerter på festivalen, dels sammen med DR Symfoniorkestret, og dels ved deres egen koncert, som byder på danske sommersange og fantastisk kormusik fra over 500 år.

Denne aften har du mulighed for at opleve hele koncertens program, som åbner med J.S. Bachs udtryksfulde motet Komm, Jesu, komm og en senere Bach-bearbejdelse af Dame Ethel Smyth. Koret markerer også 500-året for renæssancemesteren Palestrinas fødsel med en af hans motetter for dobbeltkor og en nutidig fortolkning af Paola Prestini.

Det er en stærk tradition for DR Vokalensemblet at have dansk musik med på turné, og denne gang gælder det vores danske nationalkomponist Carl Nielsens Tre motetter og klassiske sommersange fra den danske sangskat.

Korets chefdirigent Martina Batič medbringer også kormusik fra sit eget hjemland af komponisten Uroš Krek, og koncerten afrundes af med to storslåede arrangementer for kor, hvor kærligheden er i centrum: Alma Mahlers sang Laue Sommernacht og Gustav Mahlers berømte Ich bin der Welt abhanden gekommen.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox