In memoriam Shostakovich
Advertisement
Rudersdal Kammersolister
Musik af Shostakovich, Tishchenko, Firsova og Zeuthen
Koncerten, som optages af DR P2, markerer 50-året for Shostakovich’ død. Komponisten, hvis frisure og briller giver ham en umiskendelig lighed med Harry Potter, regnes som en klassiker på lige fod med Tchaikovsky og Rachmaninov.
Nogle af de mere modernistiske komponister i Vesten fandt ham gammeldags. Pierre Boulez sagde: Shostakovich plays with clichés most of the time, I find. It’s like olive oil, when you have a second and even third pressing, and I think of Shostakovich as the second, or even third, pressing of Mahler.
Benjamin Britten var derimod en stor beundrer af Shostakovich, og på trods af jerntæppet fik de to et venskab. Efter Shostakovich’ død sagde han: Shostakovich was the greatest composer that I shall ever have the honour to know.
Rudersdal Kammersolister spiller Shostakovich’ klaverkvintet fra 1940, der egentlig skulle have været en strygekvartet. Ved at tilføje en klaverstemme, som han selv spillede, fik han bedre mulighed for at rejse, og i halvandet år havde han så travlt med at rejse rundt og opføre den, at han knap nok fik skrevet ny musik. Kvintetten blev en kæmpe succes, og han modtog Stalinprisen for den, selvom hans musik andre gange fik kritik af styret.
Shostakovich fik også en kæmpe indflydelse på de næste generationer af komponister, heriblandt hans egen elev, Boris Tishchenko. Også han måtte slås for at leve med Sovjetregimets censur og kom på kant med myndighederne. Hans klaverkvintet er en atombombe af energi, som rydder bordet og gør et uudsletteligt indtryk.
Elena Firsova er en af de sidste nulevende komponister fra den sovjetiske musiktradition, og hun får her uropført en ny klaverkvintet. Efter hendes mands død har flere af hendes værker kredset om tonerne i deres forbogstaver, EF og DS (Dmitri Smirnov).
Frederik Zeuthen, har også skrevet en ny kvintet til lejligheden. Inspirationen er hentet i naturen og intense naturskildringer hos tre forfattere i hvert sit århundrede H.D. Thoreau (1800-tallet), J.A. Baker (1900-tallet) og Rasmus Nikolajsen (2000-tallet).
Musik af Shostakovich, Tishchenko, Firsova og Zeuthen
Koncerten, som optages af DR P2, markerer 50-året for Shostakovich’ død. Komponisten, hvis frisure og briller giver ham en umiskendelig lighed med Harry Potter, regnes som en klassiker på lige fod med Tchaikovsky og Rachmaninov.
Nogle af de mere modernistiske komponister i Vesten fandt ham gammeldags. Pierre Boulez sagde: Shostakovich plays with clichés most of the time, I find. It’s like olive oil, when you have a second and even third pressing, and I think of Shostakovich as the second, or even third, pressing of Mahler.
Benjamin Britten var derimod en stor beundrer af Shostakovich, og på trods af jerntæppet fik de to et venskab. Efter Shostakovich’ død sagde han: Shostakovich was the greatest composer that I shall ever have the honour to know.
Rudersdal Kammersolister spiller Shostakovich’ klaverkvintet fra 1940, der egentlig skulle have været en strygekvartet. Ved at tilføje en klaverstemme, som han selv spillede, fik han bedre mulighed for at rejse, og i halvandet år havde han så travlt med at rejse rundt og opføre den, at han knap nok fik skrevet ny musik. Kvintetten blev en kæmpe succes, og han modtog Stalinprisen for den, selvom hans musik andre gange fik kritik af styret.
Shostakovich fik også en kæmpe indflydelse på de næste generationer af komponister, heriblandt hans egen elev, Boris Tishchenko. Også han måtte slås for at leve med Sovjetregimets censur og kom på kant med myndighederne. Hans klaverkvintet er en atombombe af energi, som rydder bordet og gør et uudsletteligt indtryk.
Elena Firsova er en af de sidste nulevende komponister fra den sovjetiske musiktradition, og hun får her uropført en ny klaverkvintet. Efter hendes mands død har flere af hendes værker kredset om tonerne i deres forbogstaver, EF og DS (Dmitri Smirnov).
Frederik Zeuthen, har også skrevet en ny kvintet til lejligheden. Inspirationen er hentet i naturen og intense naturskildringer hos tre forfattere i hvert sit århundrede H.D. Thoreau (1800-tallet), J.A. Baker (1900-tallet) og Rasmus Nikolajsen (2000-tallet).
Advertisement