Event

Det begynder at blive koldt om fødderne...

Advertisement

DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE er en anmelderrost monolog fuld af lune og underfundighed om livets sidste kapitler, når vennerne begynder at blive færre.

Et par spritnye sneakers og venner, der pludselig begynder at forsvinde, får en mand til at tage livtag med de store spørgsmål i livets efterår med lun og underfundig galgenhumor.

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet. Ud over et par aldersbetingede småskavanker føler han sig stadig rimelig rask og rørig, så han har ikke tidligere skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende, nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Disse triste begivenheder sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Ganske vist har han ikke en formodet udløbsdato at bekymre sig om, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven; men det er dog gået op for ham, at han befinder sig i sit livs efterår……. for det begynder at blive koldt om fødderne, og han ligger ofte vågen om natten.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Holbaek Events in Your Inbox