Event

Karneval i Camp Ronaldinho 🇧🇷

Advertisement

Hva’ så Roskilde! ⛺️

Camp Ronaldinho inviterer jer allesammen til Roskildes største karneval 🇧🇷 Det kommer til at foregå mandag d. 30/6 kl. 19:00 på plads P45 i Settle’n Share 🗺️ Sæt ❌ i kalenderen, så vi kan holde årets største og fedeste brasiliansk-inspirerede karneval! 🕺🏻

Når der er karneval i Rio de Janeiro, samles 5 millioner brasilianere til en kæmpe fest i gaderne, klædt i festfyldt tøj i alle verdens farver 🟢🟡🔵

Vi ved, det er meget at leve op til – men vi er sikre på, at vi i samarbejde med jer kan skabe en lige så god stemning som i de brasilianske gader 🚏⚠️

Der kommer til at være 3 aktiviteter, som afspejler kulturen og festen, der findes i Rio de Janeiro – og vi håber, I har lyst til at deltage i dem allesammen! 🤹

Første aktivitet byder på kropsmaling, hvor man enten kan blive malet – eller male andre – i de tre farver, som kendetegner Brasilien: nemlig grøn, gul og blå 🎨

Efter malingen er man klar til at træde ind i karnevalets atmosfære. Man vil først blive mødt af en turnering. Og dette er ikke hvilken som helst turnering… Nej, det er nemlig dét, som brasilianerne er kendt for, og som også kendetegner Camp Ronaldinho: fodbolden! Her vil man have mulighed for at jonglere sig vej til finalen gennem en turnering i knockout-format, hvor man går head-to-head mod en anden karnevalsdeltager. Vinderen med flest jongleringer går herfra med en brasiliansk bandana, som bevis på, at han/hun er den mest gadebekendte jonglør ⚽️

Under turneringen vil man allerede have mødt den brasilianske musik, som fylder i gaderne! Her vil der være mulighed for at praktisere sine bedste brasilianske moves – med lidt hjælp fra os 🕺🏻 Så kridt danseskoene, for der er dømt traditionel brasiliansk dans! 💃🏼🪩

Vi byder naturligvis på en øl og de bedste vibes! Er I i tvivl om, hvordan slagets gang kommer til at gå, kan I fange medlemmerne fra Camp Ronaldinho iført brasilianske fodboldtrøjer, som kendetegn på, at vi er arrangørerne 🇧🇷

Så er der vist ikke mere at sige, end at vi glæder os til at se jer alle sammen til karneval – iført jeres mest farverige kluns 🩳

De bedste hilsner
Camp Ronaldinho 🇧🇷



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Roskilde Events in Your Inbox