Event

SommerBevægelsen

Advertisement

SommerBevægelsen inviterer hele sommeren til dejlige bevægelsessessioner under åben himmel forskellige steder i Århus. Vi skal danse, sanse, afspænde, bevæge os roligt, energetisk, indadvendt, udadvendt, blødt, vildt og meget mere!

Vi er en lille gruppe psykomotoriske terapeuter og studerende, der skiftes til at undervise i det, vi hver især brænder allermest for. Det psykomotoriske bevægelsesfag og grundøvelser har fokus på kropsbevidsthed og på at give dig mulighed for at blive klogere på dig selv og dine ressourcer. Sessionerne kan bestå af fri-form/intuitiv dans, guidet bevægelse, par- og gruppeøvelser, visualisering, opmærksomhedsøvelser, åndedrætsøvelser, dans i og relateret til naturen, dans i cirkel og rituel dans.
Nogle undervisere inddrager også andre retninger og felter, de er uddannede i eller inspirerede af.

SommerBevægelsen er blevet til i samarbejde med Foreningen Bevægelsen, et fagligt fællesskab rodfæstet i den psykomotoriske faglighed. Bevægelsen er en forening for psykomotoriske terapeuter og andre fagprofessionelle, der vil skabe innovation, netværk og iværksætteri inden for bevægelsesfaget og krop-psyke sammenhæng.

Praktisk:
Lokation: Vi skifter lokationen løbende, så hold dig opdateret i programmet for at se lokationen for de forskellige gange. Begivenhedens lokation vil blive skiftet så det passer med næstkommende dato.
Tilmelding: Tryk deltager på de datoer du vil være med.
Betaling: Du betaler til den enkelte underviser på dagen.
Pris: Sliding scale 50-100 kr (du betaler det, der passer med dit økonomiske råderum)
Vi tager forbehold for vejret og kan i nogle tilfælde aflyse med et par timers varsel. Følg med her i begivenheden for ændringer.

Program (opdateres løbende):

29/6, kl 15.30-17.00, Plænen ved Kasernen: Somatisk bevægelse og fri dans, Mette Vibe

6/7, kl 14.00 - 15.30: plænen ved kasernen: Nydelses dans, Didde Bruun

7/7, kl 15.30 - 17.00, Risskov Strandpark: Somatisk yoga og bevægelse, Mette Vibe

11/7, kl 15.00 - 16.30, Eskelunden: Somatisk bevægelse og fri dans, Mette Vibe

17/7, kl. 15-16.30, Lisbjerg hytte: Naturdans, Sofie

19/7, kl 10-11.30, Kasernen: Mette Vibe


Dine undervisere:
Mette Vibe guider sanselig, legende bevægelse med en invitation til kærligt og nysgerrigt at gå på opdagelse i dig selv og det fælles rum. Hun er psykomotorisk terapeut og desuden uddannet i Sensual Embodiment, Open Flow Yoga, Living Yolates og Dancing Yolates. Denne sommer vil hun primært undervise somatisk bevægelse i feltet mellem yoga og dans.
ig: @mette.vibe , fb: Mette Vibe - Sanseligt nærvær

Maria skaber rum, hvor der er plads til at bevæge sig frit, forbinde sig til andre eller til sig selv. Vi skal bevæge os i legende og nærværende universer og undersøge kroppens mange muligheder. Maria er uddannet psykomotorisk terapeut og har erfaring fra mange forskellige kropslige fællesskaber både indenfor idræt og anden bevægelse.

Sofie guider til at bevæge sig frit og sanseligt og i forbindelse med sig selv og egen indre natur samt den ydre natur, hvori vi danser. Vi skal danse med et nærvær på det vi mærker i os selv, energi, planter og hinanden som fælles organisme. Sofie er uddannet psykomotorisk terapeut, moderne shaman ved Visdomsskolen For Moderne Shamanisme og har professionel danseefaring fra Dance Works Berlin og en bachelorgrad i Dans ved Fakultetet for utøvende kunstfag ved Stavanger Universitet.

Didde Bruun brænder for at holde og skabe et rum, hvor der er plads til nysgerrighed, leg, udfoldelse, gennem dans og bevægelse. I den frie dans og bevægelse, kan vi gennem nysgerrighed og fri for dom, opdage nye sider af os selv, vi kan give de skjulte dele lov til udfoldelse, og vi kan bevæge emotioner som optager plads i vores krop og ikke mindst, leg. Didde er psykomotorisk terapeut med særlig interesse inden for Rudolf Labans bevægelseslære, samt arbejder med rituel dans og energiarbejde gennem modtagelse af undervisning og egen praksis.

Desuden præsenteres løbende gæsteundervisere.




Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Arhus Events in Your Inbox