Event

Gæsteteater - De Uskrevne

Advertisement

Frit efter Pirandellos ’6 Karakterer søger forfatter’

Der er forestillingsprøve på et teater. Alt er som det plejer, men inden længe vendes alt på hovedet. To personer ankommer og påstår at de er roller, som gerne vil skrives færdig.

Men kan det passe? Findes roller udenfor teatret og kan de spille sig selv på en scene? Hvad er virkeligt og hvad er illusion? Og kan man dømmes ud fra en enkelt forkert handling?

DE USKREVNE er en bearbejdelse af Pirandellos berømte ’6 karakterer søger forfatter’, som skabte furore da den fik premiere, fordi den stiller spørgsmål ved både menneskets og teatrets væsen.

Spørgsmål om hvad en sand historie er og om sandhed overhovedet findes, tages op i en skønsom blanding af humor og tragik.

Mette Rønne står alene på scenen og spiller samtlige roller i forestillingen. Sidst hun gjorde det skrev anmelderne bl.a.: ’En masterclass i ekvilibristisk skuespilteknik og dødens charmerende’ og ’en skuespillerteknisk kraftpræstation’. Om instruktøren Anders Brink skrev de bl.a.: ’Lynende intelligent iscenesat’.

INSTRUKTØR Anders Brink Madsen
MEDVIRKENDE Mette Rønne
BEARBEJDELSE Anders Brink Madsen og Mette Rønne
PRODUCENT Kulturmarkt
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Brønderslev Events in Your Inbox