Event

Theodora Lang og Louise Winteler - Pigeskolerne og kampen for kvinders uddannelse

Advertisement

Hør historikerne Sissel Fossat og Mikael Frausing fortælle om to af 1800-tallets største kvindelige skoleledere

I 1800-tallet var videregående uddannelse endnu et privilegium for mænd. Men nye tanker om kvinders uddannelse spirede frem og fremsynede kvindelige skoleledere oprettede pigeskoler, der kunne tilbyde kvinder højere uddannelse. Blandt dem var Louise Winteler i Odense og Theodora Lang i Silkeborg. På en fælles studierejse til Frankrig og Schweiz knyttede de to kvinder et livslangt venskab, og i 1893 stiftede de foreningen Den Danske Pigeskole, der blev samlingspunkt for pigeskolerne i Danmark.
Pigeskolerne var et uddannelsesmæssigt nybrud, der banede vejen for kvinders ret til uddannelse. Men pigeskolerne stod overfor et dilemma: Skulle man satse på en særlig kvindelig uddannelse rettet imod den traditionelle rolle som hustru og mor, eller burde man i højere grad satse på fællesskolen, hvor drenge og piger blev undervist sammen?
Louise Winteler og Theodora Lang valgte hver deres vej. I Odense fortsatte Louise Wintelers Skole som byens fine, gamle pigeskole for byens bedrestillede familier. I den lille provinsby Silkeborg fik Theodora Lang hård konkurrence fra byens realskole og blev tvunget til at åbne skolen for fælles undervisning af piger og drenge. ”De mange store drenge fylder utroligt!”, konkluderede hun efter få år.
Historiker Sissel Fossat fra Museum Odense og Mikael Frausing fra Museum Silkeborg vil denne aften fortælle om Theodora Lang og Louise Winteler – to af 1800-tallets største kvindelige skoleledere. Om deres pigeskoler, deres venskab og samarbejde og den fælles kamp for at sikre kvinder retten til højere uddannelse i en tid, hvor kvinders rolle i samfundet var under forandring.

Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Silkeborg-VS Events in Your Inbox