Event

Forfatteren og forskeren: Svend Åge Madsen og Henrik Zetterberg-Nielsen

Advertisement

Glæd dig til en aften med oplæsning, diskussion og snak om Svend Åge Madsens forfatterskab på café Ordgeist i selskab med forfatteren og forskeren.
Svend Åge Madsens forfatterskab er unikt ved sin sammenhæng og sammenbundethed. Personer går igen fra bog til bog; der fortælles videre på historier hen over et spand af år; læseren får ofte i en langt senere bog beskrevet en situation fra en ny vinkel, således at noget, der er en gåde i ét værk, opklares i et andet.
Bøgerne slynger sig ind i hinanden, og fortællingerne fortsætter i nye fortællinger. Det gælder både forfatterskabet som helhed og den enkelte tekst, at fortællingerne fortsætter uden at blive afsluttet i traditionel forstand. Svend Åge Madsen giver et omformende og skabende blik på verden og ændrer vores opfattelse af den og af litteraturen.
Henrik Zetterberg-Nielsen forsker i fiktion og fortællinger og særligt i, hvad mennesker bruger fortællinger om åbenlyst opfundne karakterer og begivenheder til.
I dialogen ser forfatteren og litteraten især på de litterære opfindelser, som Madsen introducerer eller forandrer eller er med til at gøre til trends i dansk litteratur.
Aftenen indeholder oplæsning, diskussion og snak om nye og ældre bøger af Madsen.

Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Aalborg Events in Your Inbox