Event

Musik i kunsten: Michelangelo Imperfect

Advertisement

Mini-koncerter i samarbejde med Concerto Copenhagen.


Midt i forårets store udstilling, omgivet af spændte muskler, lidende blikke og sitrende dramatik tager mezzosopran Anna Caroline Olesen, ledsaget af Fredrik Bock på lut, os med på en lydrejse til 1500-tallets Italien. Sammen opfører de udvalgte digte af en af historiens mest indflydelsesrige kunstnere, Michelangelo Buonarroti, sat i musik af komponister fra den italienske kunstners egen tid.


Vær med, når vi i samarbejde med Concerto Copenhagen kaster lys over en mindre kendt side af Michelangelo: Hans digte. Intense og følsomme digte om kroppen og sjælen – og om at elske og længes.


Mini-koncerterne finder sted tre gange i løbet af aftenen i udstillingen 'Michelangelo Imperfect'. Hver opførelse vil byde på forskellige digte og kompositioner og udfolde sig ved skiftende skulpturer. De enkelte koncerter kan både opleves samlet eller uafhængigt af hinanden.


Praktisk information:


Dato og tidspunkt
Onsdag 7. maj kl. 17.30-17.45 / 18.15 – 18.30 / 19.00 – 19.15


Sted
I udstillingen Michelangelo Imperfect


Pris
Koncerterne er gratis med entrébillet eller SMK Årskort


Om SMK Onsdag:

Hver onsdag holder vi åbent til kl. 20.00. Du kan tage med på en art talk og opleve SMK’s udstillinger om aftenen. Og så byder vi altid på omvisninger og overraskende kunstoplevelser, der undersøger den store særudstilling Michelangelo Imperfect fra nye vinkler.


I samarbejde med 'Concerto Copenhagen'



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox