Event

Promenadekoncert

Advertisement

Ingen sæson uden en festlig promenadekoncert, og igen i år er vi klar med flag og højt humør og håber, at publikum vil feste med os. På podiet finder vi den britiske dirigent Geoffrey Paterson, der tidligere har dirigeret BBC Proms.

Han og orkestret har til lejligheden sammensat et alsidigt program, som i første del primært hylder fransk og engelsk musik. På programmet er blandt andet et spændende lille værk af franske Lili Boulanger, D’un matin de printemps, og den sublime Walk to the Paradise Garden af Frederick Delius, en engelsk komponist, der bosatte sig i Frankrig. Der bliver også plads til den amerikanske komponist Leonard Bernsteins funklende ouverture til operetten Candide.

Efter pausen kan vi se frem til de store hits, vi kender så godt fra Last Night at the Proms – blandt dem Henry Woods Fantasia on British Sea Songs og Elgars Land of Hope and Glory. Der bliver også plads til Waltons storslåede Crown Imperial, en march skrevet til kong George VIs kroning i 1937. Vi krydser grænsen til Skotland og skal høre Malcolm Arnolds vilde og humoristiske ouverture Tam o’Shanter, baseret på et digt af Robert Burns, hvor vores whisky-drevne helt begiver sig ud på et spøgelsesagtigt eventyr med sin hest Meg.

Traditionen tro byder koncerten også på et ungt talent i solistrollen. Vi glæder os til at præsentere én af finalisterne i Det Jyske Musikkonservatoriums solistkonkurrence. Navnet offentliggøres senere
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Aalborg Events in Your Inbox