Event

VHG Enkeltstart/Sommerafslutning

Advertisement

Igen i år inviteres der til VHG Enkeltstart, som også vil være afslutning på første halvdel af 2025 sæsonen i VHG Cykelsport.

Datoen bliver d.25/6, og første start går kl.18.
Vi har fået lov at låne hytten i Bjergesø ligesom sidste år. Siden sidst har de fået bygget toilet faciliteter, ellers vil set-uppet være det samme.
Der vil igen være pølser, brød og kage til alle mand, når vi er færdige med at køre enkeltstarten.

Husk at denne aften er for alle ryttere i klubben. Om du kører på hold 1 eller 4, så kan du være med. Det er tiltænkt som et socialt arrangement for os alle.

Hvis man ikke vil køre enkeltstarten, håber jeg en masse af jer vil deltage igen i år. Vi har brug for hjælp til tidtagning, grill og flagposter.

Vi håber på lige så perfekt vejr som sidste år, hvor vi havde en fantastisk aften.


Enkeltstarts info:

Rute: Den gamle VHG enkeltstartsrute - Agervej, Bjergsøvej, Stendyssevej, Møllevangen. (Kun højresving)
4.94km.
Link til rute: https://strava.app.link/bKOrXodMCJb
Kvinder kører 3 runder - 14,82km
Mænd kører 4 runder - 19,76km
Enkeltstarten vil være med tidtagning og være opdelt i aldersklasser og køn.
Klasseopdeling i M/K.
- 18-40år
- 40-50år
- 50-60år
- 60+

Start med 1 minuts interval.
Enkeltstartscykler og udstyr er meget velkomment.

Der bliver arbejdet på præmier igen til alle vindere - mere info følger.

Tilmelding bliver lavet via en meningsmåling her på siden, hvor i kan tilmelde jer direkte i den klasse i hører under.

Denne aften er kun for betalene medlemmer af VHG og evt. familie.




Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Holbaek Events in Your Inbox