Nausia - Dexter, Odense
Advertisement
Baren åbner kl. 17:00
Efter et par tætpakkede år med udgivelser og live-virksomhed er Nausia nu aktuelle med sin nye fuldlængde ‘Finding a Circle’.
Vi bevæger os igennem alt fra højintensitets-jazz med indfiltrede repetitive horn med en rytmesektion, der holder lydbilledet i skak, til transcenderende passager, hvor inspirationen fra 60’ernes spirituelle jazz skinner igennem. Igennem tre kvarter udforsker Nausia. hvad det vil sige at spille jazz i 2025 og trækker på alt fra modal-jazz, fri-jazz, avantgarde-jazz til ny progressiv jazz-rock.
https://www.youtube.com/watch?v=p1orDcoBF0c
‘Finding a Circle’ føles efter bandets eget udsagn som kulminationen på fem års hårdt arbejde med turnéer og udgivelser. Albummet er skabt i tæt samarbejde med producer Jacob Günther og afspejler et stærkt musikalsk fællesskab samt et ønske om at finde ro i en orkan af hektiske ungdomsår, klimakollaps og dystopiske fremtidsudsigter. Forvent et spirituelt, hektisk, jazzet, doomy og helstøbt værk, der cementerer Nausia som et dybt originalt band i konstant udvikling og en af Danmarks mest interessante jazz-rock grupper
Isak Schiødt: Saxophone, bass clarinet, clarinet
Oskar Faye: Saxophone, piano, field recording
Christoffer Beese Nielsen: Electric guitar, acoustic guitar Milo Aurvig: Bass
Laurits Schmidt Eriksen: Drums, percussion, acoustic guitar
Get Tickets
Advertisement