Event

Etuden Esbjerg | Tobakken, Esbjerg

Advertisement

For første gang slår Tobakken dørene op for Etuden, som er en ny musikfestival, hvor du kan opleve de nyeste stemmer fra den esbjergensiske og nationale musikscene. Det bliver to dage med mulighed for at udforske nye musikalske landskaber. Er du selv musiker, kan du ansøge om at komme til at spille på festivalen.

Etuden er for dig, der elsker musikkens magi – både de intime øjeblikke og de store, elektriske liveoplevelser, der får kroppen til at vibrere. Her samles det eksperimenterende og det inderlige, det lokale og det nationale – alt sammen med én mission: at give plads til det nye, det modige og det uventede.

Programmet kommer til at udfordre grænselandet mellem genrerne, og du kan glæde dig til et program, der spænder fra klassiske kompositioner til eksperimenterende elektronisk musik, akustiske koncerter og alt derimellem.

Det bliver to dage dedikeret til det nye og spændende fra den nationale og lokale musikscene – og hvem ved, måske er det morgendagens stjerner, du møder her.

Så kom og bliv udfordret og hør noget nyt musik.

Etuden finder sted den 12.-13. september.

PROGRAM
Nye navne kommer løbende på plakaten, men allerede nu er de fire første artister er klar. De er

✨ Wads
✨ JJ Paulo
✨ ROYA
✨ Ginne Marker

VIL DU SPILLE PÅ ETUDEN?
Er du en musiker og ønsker at dele din kreative vision med verden? Så er det nu, du kan ansøge om at spille på Etuden.

Med andre ord: alle interesserede musikere kan ansøge – uanset genre og køn – bands, solister, DJs og producers, nye musikere, som ønsker at nå ud til et bredere publikum.

Læs mere på vores hjemmeside.


🤝Etuden, hvad for noget? Bag om Etuden🤝

Festivalen bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med ambitionen om at bringe ny, spændende national musik i spil og samtidig give plads til originale ideer, skæve perspektiver og nyskabende lyduniverser, der findes lokalt i Esbjerg.

Med Etuden vil Tobakken bidrage aktivt til udviklingen af det lokale musikmiljø. Lokale musikere kan nemlig ansøge om at spille på festivalen.

Festivalen er født ud af et tæt samarbejde med Tobakkens Advisory Board, som består af lokale musikforeninger og ildsjæle i Esbjerg, og festivalen har dermed en stærk forankring i det lokale kulturliv.

Navnet Etuden kommer af det franske étude – “øvelse” eller “studie” – og afspejler festivalens sjæl: et sted for musikalsk udvikling, fordybelse og eksperimenter. Og som publikum får du mulighed for at udforske en masse musik og genre, som du måske ikke har oplevet før.


Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Esbjerg Events in Your Inbox