Event

Åbent hus på Aalborg Kaserne

Advertisement

Lørdag 6. september holder Aalborg Kaserne åbent hus fra klokken 9.00 til klokken 14.00.

Klokken 10.00 byder garnisonskommandant og chef for Trænregimentet, oberst Michael Elsøe Frandsen velkommen. Straks herefter vil der være paradekørsel med Militærpolitiets og Logistiktroppernes køretøjer på den centrale plads.

Derudover kan du dagen igennem prøve soldaternes udrustning og våben eller smage en feltration.

Børnene kan få en tur på Militærpolitiets motorcykler og blive kørt i pansrede køretøjer, mens voksne med lastbilkørekort kan få lov til selv at køre en terrængående lastbil.

Du kan også teste, om du er fysisk egnet til optagelsesprøven ved Militærpolitiet, eller du kan få en snak med vores uddannelsesvejledere om værnepligt og alle de muligheder, du har for at søge uddannelse i Forsvaret.

Til frokost kan du besøge vores street-food-område, og du kan holde en pause i vores familieområde, hvor der også vil være aktiviteter for børn.

Velkommen til en fantastisk dag med bulder og brag på Aalborg Kaserne!

PARKERING: Kommer du i bil, skal du parkere på Trekanten (Grøn Koncert-pladsen) på Hvorup Kirkevej 17, 9400 Nørresundby).

HUNDE: Er desværre ikke velkomne i denne omgang. Dog er det tilladt at medbringe servicehund.




Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Nørresundby Events in Your Inbox