Event

GinmanBlachmanDahl plays GinmanBlachmanDahl – CJF 2025

Advertisement

GinmanBlachmanDahl er et uomgængeligt fyrtårn på den danske jazzscene og regnes som en af landets bedste trioer. Under Copenhagen Jazz Festival 2025 får publikum selvsyn for sagen, når trekløveret optræder i DR Koncerthuset

GinmanBlachmanDahl plays GinmanBlachmanDahl – CJF 2025
Lørdag d. 5. juli, kl. 20:00 @ DR Koncerthuset, Studie 2
Billetter: https://bit.ly/cjf2025gbd

●○●○●○●○●○●○●○●

Trioen GinmanBlachmanDahl er på mange måder en unik institution på den skandinaviske og europæiske jazzscene. De har spillet sammen i over 30 år, og bag navnet gemmer sig tre af Danmarks største musikalske personligheder - bassist Lennart Ginman, trommeslageren Thomas Blachman og pianisten Carsten Dahl. Sammen var de det første danske jazznavn, der nogensinde blev udgivet på det legendariske Verve Records i begyndelsen af 00'erne.

De har i ægte fællesskab opnået status som en af landets mest populære trioer gennem en afgrundsdyb musikalsk tillid til magien i deres fælles improvisationer. De tre medlemmer bevæger sig altid frit mellem komposition og improvisation i et åbent univers, der nærmer sig musikalsk telepati, mens deres dybe kendskab til jazztraditionen tilfører det nødvendige swing og farver deres øjeblikkets musik med både inderlighed og farlighed.

GinmanBlachmanDahl udgav i 2024 deres seneste, anmelderroste album, “What’s To Come”, der blandt andet modtog maksimale seks stjerner i GAFFA. Med deres frygtløse udgangspunkt, som omfatter hele jazzens historie fra standardrepertoire til kompleks kompositionsmusik, er der grund til at glæde sig, når GinmanBlachmanDahl indhyller DR Koncerthuset i forfinet sammenspil.
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox