Event

Børnerundvisning: Mød Lejres vilde sagnkonger

Advertisement

Har du hørt om guldkongen Frode Fredegod? Kender du den mægtige Harald Hildetand? Eller hvad med Rolf Krake og hans frygtløse bersærkere? Hvis ikke, så kan du godt glæde dig!

Hver tirsdag i skolernes sommerferie inviterer Lejre Museum til en spændende og legende børnerundvisning, hvor vi går i fodsporene på sagnkongeslægten Skjoldungerne. Rundvisningen tager jer med rundt i det fantastiske landskab omkring Lejre Museum, hvor gravhøje, kongehaller og skibssætninger vidner om fortidens storhed. Undervejs fortæller vi historier om de berømte Skjoldunger og laver sjove aktiviteter.

Når børnerundvisningen er færdig, kan I hygge jer i vores hjelmværksted. Her kan I lave jeres egen flotte hjelm, der er en ægte sagnkonge værdig!

Praktisk information

• Anbefalet alder: 5-12 år
• Varighed: Ca. 45 minutter – turen foregår både indendørs og udendørs, så husk gode sko og tøj efter vejret.
• Tid: Hver tirsdag kl. 11:15 i skolernes sommerferie (dvs. 1. juli, 8. juli, 15. juli, 22. juli, 29. juli og 5. august).
• Pris: Børn under 18 år: gratis. Voksne: alm. entré 60 kr.
• Tilmelding: Via Billetto
• Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre

Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Roskilde Events in Your Inbox