Event

"De dømte kvinder" - foredrag med Tommy Heisz

Advertisement

Kværndrup Kirke indbyder til foredrag tirsdag den 19.august kl. 19.00 med Tommy Heisz, forfatter til bogen "De dømte kvinder", der netop er udkommet.

To af sagerne i bogen handler om kvinder med relation til Kværndrup, og forfatteren fortæller også om en tredje sag her fra egnen - den gamle historie om Riborg Brockenhuus, der blev "indemuret" på Egeskov Slot.

Tommy Heisz fortæller selv om foredraget her:

DE DØMTE KVINDER - De fødte i skjul og fik den hårdeste straf

I begyndelsen af 1900-tallet var Danmark hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte. Sagerne dukkede konstant op i aviserne - fra Københavns arbejderkvarterer til Vestjylland, Sydfyn og de mindste småøer. I dette foredrag fortæller Tommy Heisz historien om, hvad der bragte så mange kvinder i ulykke. Der var ofte tale om desperate mødre, som i mange tilfælde var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen.

I sit arbejde med bogen De dømte kvinder har Tommy Heisz været i gamle sagsmapper på Rigsarkivet og finkæmmet et utal af aviser for at belyse kvindernes skæbne. Ikke for sensationens skyld, men fordi der er tale om et stykke vigtigt danmarkshistorie. Der er nemlig noget større på spil i disse kvinders historier. De er med til at give os et indblik i en periode, hvor noget rev sig løs, og synet på kvinder langt om længe begyndte at ændre sig. En tid med enorme sociale og retslige forandringer.

Der er gratis adgang til foredraget.



Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Svendborg Events in Your Inbox