Event

Postyrium | Polymeren, Årslev

Advertisement

Prøv kræfter med teatertrylleriets verden, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, igen triller rundt i landet og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.

I de flotte containere kan børn, deres forældre, skolelærere og pædagoger træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Man kan bl.a. prøve at træne balletrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere. I Postyrium er der plads til fantasi og drømme – både de store og de små.

Postyrium har besøgt udvalgte byer i hele landet siden september 2021, og siden har mere end 94.000 børn og deres voksne lagt vejen forbi den magiske teaterlegeplads.

Anbefales for børn fra 4-10 år. Det er gratis at besøge Postyrium.

I eftermiddagstimerne og weekender er Postyrium på hjul åbent for alle og man kan bare møde op.
I formiddagstimerne i hverdagene er det muligt for klasser og større grupper at booke et skolebesøg.

Læs mere her:
https://kglteater.dk/brug-teatret/boern-og-unge/frede-stars-postyrium-ny/postyrium?section=97634
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Ringe Events in Your Inbox