Event

Idomeneo

Advertisement

Robert Carsens anmelderroste og aktuelle iscenesættelse af Mozarts Idomeneo kan atter opleves i Operaen.


Idomeneo var Mozarts første store opera, skrevet af et 25-årigt geni som en festopera til kurfyrstens nye teater i München i 1781. Mozarts idérigdom var uendelig, og den vidunderlige musik stiller store krav til både solister og det store operakor.

Fortællingen bygger på den græske myte om kong Idomeneo, der i årevis har deltaget i den trojanske krig. På hjemturen, i voldsomt stormvejr på det frådende hav, lover Idomeneo, at han vil ofre det første menneske, han møder på land, hvis havguden Neptun skåner hans liv. Frelsen har sin pris – den første, Idomeneo møder, er hans egen søn.

Mesterinstruktøren Robert Carsen sætter i sin anmelderroste iscenesættelse af Idomeneo fokus på, hvad det gør ved et menneske at miste både hjemland og familie på grund af krig. Sammen med et internationalt kunstnerisk stjernehold præsenterer han i et stramt scenografisk univers en aktuel pragtopsætning med storslåede scenebilleder mellem himmel og hav.

Solister fra Den Kongelige Operas ensemble varetager de store, krævende roller sammen med Sofie Lund i rollen som Ilia, og Mozarteksperten Julia Jones dirigerer Mozarts dramatiske mesterværk.

Idomeneo synges på italiensk med danske og engelske overtekster.

I samarbejde med Teatro Real Madrid, Teatro dell’Opera di Roma, Canadian Opera Company

Anbefalet fra 12 år
Get Tickets

Advertisement
Share with someone you care for!

Best of Copenhagen Events in Your Inbox