Byens Hus har fået Mikkel Pedersbæk til at arrangere en underholdende familie-workshop, hvor man kan prøve at arbejde med raku.
Lær mere om raku
Først indledes der med lidt fortælling om den japanske brændingsteknik raku, som foregår i åben ild og hvor man chokafkøler keramikken. Processen, der foregår udendørs, giver et unikt og uforudsigeligt resultat med karakteristiske krakeleringer i glasuren.
Mikkel har på forhånd formet og forglødet de emner, der skal bruges. Emnerne vil være håndlavede og formet med inspiration fra japanske te-ceremoni kopper, og alle deltagere kan vælge et emne, de vil glasere.
Følg med i selve brændingen
Vi arbejder med rakuglasurer, der males på med pensler, og efter ca. 45 minutter pakkes ovnen og sammen følger vi brændingen. Når den ønskede temperatur er nået (mellem 900 og 1000°), flyttes emnerne over i reduktionsspande. Her står de ca 10 minutter inden de tages op, så de kan køles af og rengøres.
Lidt praktisk …
Foran Byens Hus opsætter vi et par borde og bænke, så alle kan sidde ude og hygge sig med at glasere og følge brændingen. Husk tøj der passer til vejret.
Der vil være 12 personer på hvert hold og alle får en ting med i rakubrændingen. Hver workshop tager 2 timer. Bagefter kan du tage din ting med hjem med det samme.
Vælg mellem 3 workshops i løbet af dagen:
Workshop 1: Kl. 10-12
Workshop 2: Kl. 12-14
Workshop 3: Kl. 14-16
Det koster 50,- pr. deltager incl. materialer. Børns ledsagere er gratis.
Raku-workshoppen afholdes i forbindelse med Mikkel Pedersbæks udstilling “Aflejringer – Ilden, kemien og systemerne” som kan ses gratis hele april måned på gallerigangen 1.sal
Andre datoer
11.04.2026
You may also like the following events from BYENS HUS:
Also check out other
Workshops in Lyngby.