Oktoberfest 2026 på Halgodt – årets største fest på Halgodt!
Fredag og lørdag den 25. & 26. september 2026 forvandler vi igen Halgodt til en stor oktoberfesthal i blå-hvide farver, når vi inviterer til den traditionsrige Oktoberfest på Halgodt, Skovshoved Havn.
Oktoberfest på Halgodt er ikke bare en fest, det er festen, hvor mange af vores stamgæster samles, og hvor nye gæster hurtigt bliver en del af fællesskabet. Det er her, vi ser hele Halgodt-familien mødes, unge som ældre, for at afslutte sommersæsonen med hygge, nærvær, masser af grin, dans og fællessang.
DJ MehlHorn sørger for, at dansegulvet aldrig står stille, og ofte krydres det hele med en lille underholdnings surprise i løbet af aften. Der bliver spillet alt det musik, der får os til at synge med fra toppen af vores lunger, fra festlige schlagere til uundgåelige oktoberfest hits.
I billetprisen får du:
* Den klassiske oktoberfest-menu med helstegt pattegris og lækkert tilbehør
* 1 liter øl serveret i ægte oktoberfest-krus (eller et godt glas vin)
* En aften fyldt med den helt særlige Halgodt-oktoberfeststemning
Så find lederhosen eller dirndl frem, tag venner, familie og naboer under armen, og vær med til en fest, hvor generationer mødes og fællesskabet er i centrum.
Vi ses til Oktoberfest 2026 på Halgodt – Prost!
You may also like the following events from Halgodt:
Also check out other
Festivals in Lyngby.