Sæt hverdagen på pause, slip præstationen og lad kroppen føre an! Du kan tilmelde dig ugentlig dans og livsglæde!
Denne sæson byder endnu engang på dans, fællesskab og bevægelse, der giver dig fornyet energi – uanset om du har to venstrefødder eller er østdansk mester i standarddans. Groove handler om at få dig til at danse gennem livet. Og så har vi det skønneste fællesskab udover dansen, hvor der altid er plads til flere.
Hvad er groove?
Groove er en præstationsfri og sjov måde at danse på, hvor du helt frit kan lade kroppen bevæge sig til rytmerne af musikken. Det handler om at være til stede i nuet, slippe kontrollen og finde glæden i at bevæge sig. Alle kan være med, uanset erfaring – Groove handler ikke om at danse på en bestemt måde men om at mærke friheden og flowet i din egen krop. Du bliver guidet hele vejen af din facilitator til at lave nogle meget simple trin, så du trygt kan læne dig ind dansen.
Sæson 1 2026:
11. januar til 25. marts
Hvad kan du forvente?
Præstationsfri bevægelse, hvor kroppen får lov at udtrykke sig uden dom og krav.
En stemning, der smitter – her handler det ikke om at gøre det "rigtigt", men om at mærke glæden.
Et fællesskab, hvor du bliver mødt lige dér, hvor du er.
Glæde der smitter langt ind i hverdagen
Sjov motion, der giver både smil på læben og sved på panden
Er du klar til at give slip og lade musikken føre dig? Så hop med på et dansehold. Jeg vil glæde mig til dansen.
Oversigt over ugentlige hold:
Groove - dans dig glad - Mandag kl. 17.00 på Kildebakkegårds Allé 165 - opstart 12. januar
Groove - dans dig glad - Mandag 18.45 i Rådhushaven ved Gladsaxe Rådhus - Opstart 12. januar
Groove - dans dig glad - Onsdag 17.00 i Skolegården ved Bagsværd Skole - Opstart 14. januar
Groove FIT+Viking - dans kombineret med funktionel træning - Søndag 10-11.15 i Skolegården ved Bagsværd Skole – Opstart 11. januar
Beskrivelse af de enkelte hold:
Mandag kl. 17-18 i festsalen på Kildegården, Kildebakkegårds Alle 165 - Indendørs goove dans.
Dans dig glad og fri. Groove er verdens nemmeste og sjoveste dans. Det er et dansegulv, hvor der er skruet ned for præstationspresset og op for livsglæde og personlig stil. Alle kan finde ud af det.
Mandag 18.45-18.45 i Rådhushaven ved Gladsaxe Rådhus – Groove – Dans Dig Glad
Udendørs med Silent Disco Høretelefoner
Dans i det fri, mens du bliver forført af musikken i dine høretelefoner. Denne time giver dig mulighed for at glemme alt omkring dig og dykke ned i rytmerne – med både natur og fællesskab som kulisse. Vi bruger silent disco høretelefoner, så du kan være helt i din egen verden, mens du stadig er en del af fællesskabet.
Onsdag 17.00-18.00 i Skolegården ved Bagsværd Skole – Groove Dans – Dans Dig Glad
Udendørs med Silent Disco Høretelefoner
Kom og få pulsen op sammen med os i Bagsværd! Denne udendørs Groove-time er perfekt til dig, der gerne vil bevæge dig til god musik, få sved på panden og samtidig mærke glæden ved at danse i naturen. Vi bruger silent disco høretelefoner, så du kan nyde musikken, samtidig med at du er en del af fællesskabet. Det bliver en fest, du ikke vil gå glip af.
Søndag 10-11.15 i Skolegården ved Bagsværd Skole – Groove FIT+Viking – Dans og funktionel træning - med lidt mere fart på
Bliv viking i din egen krop. Groove FIT+Viking er den perfekte måde at få sved på panden og samtidig have det sjovt! Vi kombinerer elementer fra dans og funktionel træning med fokus på cardio. Det bliver intensivt, men stadig præstationsfrit – så du kan give den gas, mens du lytter til din krop.
Fit+Viking Dans kombinerer funktionel træning med sjove og udfordrende bevægelser, der styrker både krop og sind. Du får en effektiv træning, der vækker både din indre styrke og din indre viking. Kom og vær med på en rejse fyldt med energi og kraft!
Tilmelding og Bytteordning:
Hvis du tilmelder dig Groove FIT, et af mandagholdene og Onsdag, får du automatisk plads på alle hold og slipper for at tænke på byttegange eller lignende.
Hvis du er tilmeldt ét eller to hold: Du får to byttegange, hvor du kan deltage på et af de andre hold, hvis du er forhindret i at deltage på det hold, du er tilmeldt. Hvis du har brug for mere end to byttegange, koster det 160 kr pr gang som drop-in pris.
Drop-in pris: 160 kr per gang.
Gratis prøvetime: Hvis du aldrig har prøvet groove før, er der altid en gratis prøvetime, så du kan teste, om holdet er noget for dig.
Gengangerrabat:
Er du tilbage fra den seneste sæson? Så har du 15% rabat på alle hold! Du har allerede modtaget rabatkoden direkte i din indbakke. Du får også 15% rabat på mange events og forløb.
Det siger deltagerne:
"Jeg elsker min krop og føler mig fri i min krop. Og hver gang jeg danser stiger energi og humør."
"Jeg er blevet stærkere i kroppen. Jeg er blevet mere fri til at udtrykke mig kropsligt, og jeg har fået større livsglæde."
"Groove har gjort mig glad og mere selvsikker."
"Jeg kan mærke mere glæde i hverdagen og ved at være en del af fælleskabet. Hele onsdag glider bedre af sted, da jeg skal danse og jeg er dejligt afslappet efter vores dansetime."
"Jeg er blevet mere fri, modigere og gladere. Jeg har skabt gode og kærlige relationer."
You may also like the following events from Groove med Mette:
Also check out other
Parties in Lyngby,
Entertainment events in Lyngby,
Festivals in Lyngby.