Thy Folkemusiks sidste koncert i 2025 er med gruppen RASMUS torsdag den 20. november kl. 19.30 i Vestervig Kirke, Klostergade 1, 7770 Vestervig.
Her inviteres publikum med på en levende rejse gennem tid og toner, hvor tradition og spilleglæde går hånd i hånd.
Gruppen “Rasmus” består af Ove Andersen (violin), Lars Lilholt (violin), Michael Sommer (violin, bratsch, cello, oktavviolin), Bent Melvej (violin og bratsch) og Benny Simmelsgaard (kontrabas). De er erfarne musikere og folkemusikere, som har spillet dansk og international folkemusik i mange år, og som brænder for at dele deres passion med publikum.
Danmark har en ganske særlig musikalsk kulturarv – håndskrevne nodebøger, der har været ejet af amatørmusikere fra gamle dage. Der er over 50 af disse bøger fra 1700-tallet alene, og de har tilhørt folk fra alle dele af samfundet – lige fra landbospillemænd til studerende og godsejere.
Rasmus Storm-gruppen har været nysgerrige på denne musik i over 30 år. De udgav deres første LP i 1983 (senere en CD i 1999) med arrangementer af den kreative bondesøn Rasmus Storms melodier. Deres næste udgivelse, “Dansk 1700-tals musik”, kom i 2003 og inkluderede melodier nedskrevet af spændende personligheder som brødrene Bast, sprogforskeren Svabo og den eventyrlystne sømand Niels Gottlob.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Spillestedet Thy.
Entré til koncerten er 200 kr. og for medlemmer af Thy Folkemusik 175 kr. Billetter kan bestilles på tlf. 5174 3305 (helst sms) eller på www.spillestedetthy.dk
You may also like the following events from Vestervig Kirke:
Also check out other
Music events in Lemvig,
Entertainment events in Lemvig,
Concerts in Lemvig.