Storebælt Camping – julestemning, traditionel mad og masser af dans!
Er du klar til en aften med klassisk julemad, julecocktails og musik, der holder festen i gang til langt ud på natten?
Fredag den 28. november kl. 18.00 forvandler vi Storebælt Camping til et juleeventyr fyldt med hyggelig stemning, julebuffet og festlig musik.
Vi serverer en lækker, traditionel julefrokostmenu med alle dine favoritter – og selvfølgelig ris a la mande til dessert.
Baren er fyldt med øl, vin, snaps og cocktails som Gin & Tonic, Vodka-Abrikos og Rom & Cola, så du kan få varmet humøret op.
Efter middagen er der lagt op til et musikalsk brag, når Karl Herman’s Trio indtager scenen. De er Danmarks mest erfarne John Mogensen-fortolkere med mere end 2000 koncerter i bagagen og 6 CD-udgivelser. Publikum kan se frem til en oplevelse fyldt med spilleglæde, nerve og energi, hvor klassikere som Så længe jeg lever, Der er noget galt i Danmark og Fut i fejemøget får dansegulvet til at syde. Bandet, som i virkeligheden er en kvartet, leverer John Mogensens sange råt for usødet, med respekt og masser af festlig energi.
Når trioen (eller rettere kvartetten) har sat festen i gang, tager vores DJ over og fortsætter med hits helt til kl. 01.00 – så du kan danse og feste med vennerne i ægte julestemning.
Overnatning?
Vi har hytter med plads til 5 personer til kun 1.000 kr. Alle, der overnatter på pladsen, får muligheden for en sikker hjemtur og ekstra festligt samvær!
Kontakt receptionen for booking: 58 38 38 05
Tid & sted:
Fredag den 28. november 2025
Dørene og baren åbner kl. 17.00, spisning starter kl. 18.00
Musik og dans frem til kl. 01.00
Storebælt Camping & Feriecenter, Storebæltsvej 85, Korsør
Entré:
425 kr. excl. billetgebyr – inkl. julefrokostbuffet og feststemning.
Tag din "ugly Christmas sweater" på, saml venner og familie – vi lover en aften med masser af smil, sang og julens bedste vibes.
Spørgsmål? Kontakt receptionen direkte på 58 38 38 05
You may also like the following events from Storebælt Camping:
Also check out other
Trips & Adventurous Activities in Korsør.