Create Event
Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Advertisement
1 rig terapeutisk healings gruppe for kvinder

1 årig terapeutisk healings gruppe for kvinder

Sun Mar 07, 2021

1 årig terapeutisk healings gruppe for kvinder

Time Sun Mar 07 2021 at 12:00 pm to 03:00 pm

(add to calendar)

Seksuel Healing, Niels ebbesens vej 14. 3. sal, 1911 Copenhagen, Denmark, Kastrup, Denmark

Advertisement

1 årig terapeutisk healings gruppe for kvinder, 7 March | Event in Kastrup | AllEvents.in 1 årig terapeutisk healings gruppe for kvinder
1-årig terapeutisk healings gruppe for kvinder

Kære Kvinde som lige nu læser mine ord som er til dig……

Jeg ønsker at tilbyde en kærlig og nænsom mulighed for at udvikle dig i en gruppe, med andre kvinder. En gruppe som strækker sig over 1 år, og som derved giver mulighed for særlig fordybelse, både i dig selv, men også i den rigdom & visdom, der er ved at være en del af en gruppe af kvinder som følger og støtter hinanden.

Mange af de kvinder jeg møder, giver udtryk for et ønske om at være en del af noget større, og en længsel ind i at bidrage. For mig er det ren naturlighed, at vi mennesker dybest set er her for hinanden. Vi har brug for hinanden til at spejle os i, og mærke at vi har værdi og betydning for hinanden. Når vi kommer i kontakt med de kvaliteter i os selv, så opstår modet og lysten til at lytte dybere ind i os selv, for dermed at værne om og nære vores dybere sjæls behov og kald.

Denne gruppe er for kvinder, som ønsker at få mere ud af livet. Ethvert menneske længes efter et liv i meningsfuldhed. Sandt og enkelt. Du vil blive inviteret til at lytte ind i dybere bevidsthedslag, se og erkende dine handlemønstre, relationer til andre og til dig selv. Du vil gå gennem en proces, som via vekslen mellem øvelser, terapeutisk temaer, som gensidigt inspirere og skaber udvikling, meningsfuldhed, sammenhæng, bevidste valg og selvindsigt.
Denne udviklingsproces vil over tid støtte dig, og bringe dig nærmere dine inderste værdier til et mere glædeligt, frit og livfuldt liv.

Min intention er at skabe og værne om et trygt hjerterum, hvor du kan tillade nysgerrigheden, åbenheden, tålmodigheden, nærværet, sårbarheden og meget meget mere at flyde og fylde i dit tempo.

Der vil være mulighed for at dykke ind i og være nysgerrig på følgende temaer:


- Hvem er du?
- Støtte, accept & tillid
- Parforholdet
- Kontakt & adskillelse
- Egenomsorg & ansvar
- Sanselighed & nydelse
- Dramatrekanten
- Kroppen udvikling & vores forskelligheder
- Mødet med sandheden
- Seksualitet & sensualitet
- Egoet
- Feminin & maskulin energi, polaritet & handling
- Bevidst berøring & healing
- Traumer & blokeringer
- Grænser – mentale versus kropslige
- Modet til at stå ved dig selv
- Skyld & skam
- Mad & følelser
- Angst versus frygt
- Hjertes intelligens
- Stilhedens som portal
- Mod, kraftfuldhed & stabilitet
- Tro & det guddommelige


Den 1-årige gruppe starter søndag d. 30. august kl. 12-15, og slutter d. 22. august 2021.

Indhold & form:

Vi vil til hvert møde starte med in-tuning som er en lytten ind i dit indre. Det sker ud fra en guiden fra mig. Derudover vil jeg undervise og inspirer dig ind i de temaer som vi sammen ønsker at fordybe os i.
Vi vil arbejde individuelt, parvis og i gruppen. Der vil indgå elementer af noget kropsligt til hver møde. Det vil være i form af fri bevægelse, yoga, breathwork, mindfulness, og berøring.
Jeg vil løbende bidrage og inspirer med artikler, litteratur og hjemmeøvelser.

Mit ansvar er at bidrage med temaer, program og oplæg til sharing.
Jeg har bevidst ingen fast plan for hvornår vi skal arbejde med de forskellige temaer, men jeg har en holdning til hvilke temaer, som støtter, åbner og udfordre, ud fra hvor du og gruppen er. Jeg ønsker i samarbejde med dig og gruppen, at åbne til et medansvar for de temaer vi finder frem til. Det er min erfaring at det giver en større åbenhed, lyst og nysgerrighed.

Fordele ved at udvikle sig i en gruppe:

- Spejling af dine temaer, følelser og tilstande
- Støtte fra de andre i gruppen
- Genkendelse af følelser mm
- Kontakt med sider af sig selv du måske ikke lige kender eller er bevidst om
- Opdage og mærke dine ressourcer og kvaliteter
- Tryghed og nærvær
- Mærke styrke og tro
- Berigelsen ved at se og mærke hvor forskellige og alligevel ens vi er


For at kunne deltage:

For at du kan blive en del af denne gruppe, som i sandhed handler om et comitment til dig selv, og til gruppen, skal vi have en telefonisk samtale inden. Dels for at afstemme forventninger, men også for at du kort fortæller om hvor du er i dit liv.
Jeg vil ud fra min samtale med dig, fornemmer om du er klar til et dybere terapeutisk healings forløb.

Dette for at skabe de bedst mulige vækstmuligheder og tryghed.

Når du har læst dette igennem og givet dit indre plads til at respondere, vil jeg med glæde høre fra dig. Se nederst i dette skriv, der står mine oplysninger ifht. at kontakte mig for en samtale.

Hvem er jeg:

Jeg er Malou og er 46 år. Jeg har gennem noget tid mærket kaldet og lysten til at starte en 1-årig gruppe op for og med kvinder. Så lige nu er det er en sand glæde i mit hjerte, at kunne tilbyde og invitere dig, til at være en del af et feminint fælleskab, hvor du kan søge dybere ind i dig selv.

Personligt startede min egen indre terapeutiske rejse som ca. 16-årig på et Ard Reade kursus.
Jeg blev i en tidlig alder konfronteret med livets barske sider, og mærkede på egen krop hvad både fysisk smerte og psykisk nedlukning gør i kroppen.
Gennem mit liv har jeg mærket og erfaret hvad angst, frygt, traumer og dermed manglende kontakt til kroppen og bevidstheden deraf, kan få af konsekvenser.
Det har dels givet mig en personlig erfaring, indsigt og forståelse på et dybere plan for, hvordan vi som mennesker påvirkes i både det ydre og indre. Men også hvordan det kan hæmme og lukke kroppens potentialer og kvaliteter.
Med min egen personlige erfaring, ved jeg af, at min evne til at sanse og møde mennesker er blevet særligt forfinet, klar og åben.

Fagligt har jeg en god solid baggrund som afspændingspædagog & organisk psykoterapeut / parterapeut. Derudover er det blevet til mange skønne og berigende uddannelser som fx sexolog, tantralære/behandler, og mange flere som du kan se på min hjemmeside www.essensterapihealing.dk

Jeg har haft min egen selvstændige praksis i over 13 år, hvor jeg primært tilbyder psykoterapi, kropsterapi, tantrabehandling, yonimapping/healing, stressbehandling og supervision. Derudover har jeg i mere end 25 år undervist i alt muligt bevægelse, så som kropsbevidsthed øvelser, ekspressiv dans, fri bevægelse, kropstræning mm.
De sidste par år har jeg faciliteret mange kvindecirkler, lavet workshops om tantra, for både par og kvinder.
Jeg føler mig meget klar og solid i både min faglighed og kontakt til mig selv. Med det afsæt føles det sandt at påbegynde denne rejse med dig nu.

Mit bidrag til gruppen:

Jeg vil bidrage med et kærligt, nænsomt og vågent nærvær. Mit dybe ønske er at bringe min egen åbenhed, sanselighed, hjertelige kvalitet og klarhed tilstede i nuet, så du trygt kan læne dig ind i dig selv og lytte åbent og nysgerrigt til det som er.
Jeg har også lyst til at udfordre dig i dine overbevisninger, analyser og tolkninger mm, og i det rum værne om, støtte og respektere dit rum.

Jeg er ansvarlig for at facilitere gruppen og skabe trygge bevægelige rammer. Det betyder blandt andet, at jeg har tavshedspligt og følger psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer. Derudover vil der i gruppen være tavshedspligt, som helt konkret betyder, at hvad der bliver oplevet og delt der forbliver der.
Hvis du fx skaber en relation til én af de andre kvinder i gruppen, og i ses privat, så er det ikke tilladt at tale om det som har taget form i gruppen, eller gå ind i en af de andres private delinger. Det skal være helt klart og tydeligt for alle og at det respekteres.
I er frit stillet til at tale om jeres egne processer.

Hvad jeg ønsker fra dig:

Mit ønske og håb til dig og for dig er, at du vil bidrage med dine særlige kvaliteter og livserfaring. Være åben, nærværende og med lyst, mod og nysgerrighed, til at udforske, fordybe og sanse ind i kroppen, sindet og den åndelige dimension af dig.
Jeg vil værdsætte og invitere til, at du øver dig i at står ved dig selv, og fra det sted, tager ansvar og har et naturligt medansvar i gruppe. Du er særlig, og derfor har din tilstedeværelse og dit udtryk, en særlig betydning og værdi i gruppen.

Jeg har bevidst valgt at gruppen skal bestå af max 10 kvinder, da det er min erfaring, at for at gå dybere lag i møde, har vi brug for enkelthed, tryghed og intimitet.
Alle som deltager i denne gruppe, har det til fælles, at være orienteret mod at søge dybere i sig selv, med åbenhed for det som er, og at dele rummet med andre kvinder.
Fra mit hjerte ønsker jeg du i gruppen, vil læne dig ind i sårbarheden, tilliden, nærværet, nænsomheden, kraftfuldheden og det sanselige hjerterum.

Mødested og datoer:

Adressen er: Niels ebbesens vej 14. 3.sal.

Vi mødes hver 3 søndag fra kl. 12-15. I alt 18 gange.

Datoerne er: start d. 30. august. 2020

1. 30. august
2. 20. september
3. 11. oktober
4. 1. november
5. 22. november
6. 13. december
7. 3. januar 2021
8. 24. januar
9. 14. februar
10. 7. marts
11. 28. marts
12. 18 april
13. 9. maj
14. 30. maj
15. 20. juni
16. 11. juli
17. 1. august
18. 22. august sidste gang.


Betalingsbetingelser:

Pris 7200,- for hele året. Du kan efter aftale med mig dele beløbet op i 3 rater, hvoraf 2 af raterne skal være betalt inden påbegyndelse af gruppens start.

Du er tilmeldt og har en plads, når vi dels har haft en samtale, og jeg har modtaget overførsel fra dig med de 7200,- eller det vi har aftalt. Derefter vil du modtage en bekræftelse af din plads i gruppen samt din overførsel.

Hvis der er dage du ikke kan komme vil jeg gerne vide besked, ifht gruppens tryghed og planlægning. Det er ingen hindring at deltage, selvom der kan opstå gange hvor du ikke har mulighed for at komme. Dog skal du vide at prisen er uændret.

Ved påbegyndt forløb gives der ikke penge retur.

Hvis du af en eller anden grund og senest 1 måned før gruppen starter, bliver forhindret i at deltage, giver jeg 50% at det betalte beløb retur.

Praktisk info og forplejning:

Medbring notesbog og skriveredskab til hvert møde.

Det kan også være rart at have eller medbringe noget tøj som du kan bevæge dig i.
Lune sokker eller en trøje til kolde dage, kan også være skønt. Jeg vil invitere dig til, at være omsorgsfuld og kærlig ved dig selv, og dermed mærker hvad din krop har behov for, så du til hvert møde får bragt det med du har brug for.
Der vil til hver gang tilbydes the, vand og snaks. Du er også velkommen til selv at have mad med.

Mine data og info:

Ved betaling kan du overføre via mobilepay på nummer 25933. Det er min erhvervskonto og der skal stå Essensterapihealing.

Du kan også overføre via netbank på Reg.nr: 2114 konto. Nr. 6288-603942 Nordea bank.

Husk at skrive dit fulde navn ved overførslen og at det er betaling for denne gruppe, tak.
Når du er tilmeldt og vi har talt sammen, vil jeg bede dig sende mig en mail med dit fulde navn og et kort skriv om dig selv.

Jeg kan kontaktes på:

TWFsb3VtYWx1bmEzIHwgZ21haWwgISBjb20= Telefon: 2622-4438.

Jeg bobler af glæde og nydelse i mit hjerte ved, nu at kunne bidrage og tilbyde denne terapeutiske healende rejse med netop dig….

I kærlighed til det inderste jeg ved af…..

Malou Maluna




Also check out other Health & Wellness Events in Kastrup, Workshops in Kastrup.

Search by related topics in Kastrup
Event Photos
Hosted by
About The Host: Seksuel Healing er for dig som er nysgerrig på kroppen og den healende effekt kropsterapi kan have. Jeg tilbyder kropsterapeutiske Tantra behandlinger.
Website Link: http://www.seksuelhealing.dk
Are you the host?
Nearby Hotels Seksuel Healing, Niels ebbesens vej 14. 3. sal, 1911 Copenhagen, Denmark, Kastrup, Denmark
Report a problem ?

Event Information

Date & Time

Sun Mar 07 2021 at 12:00 pm to 03:00 pm
Add to Calendar

Location

Seksuel Healing, Niels ebbesens vej 14. 3. sal, 1911 Copenhagen, Denmark, Kastrup, Denmark

Advertisement
Advertisement
Make Your Events Easy to Discover

Create an online presence of your events and make them easy to discover & share with the relevant audience.

Create Events