Sæby Festival 2026 bliver sensommerens brandvarme begivenhed, hvor du bliver bombarderet med indtryk!
Her kan du nyde live musik, som vil flyde ind i dine øregange, mens du hænger ud på første række og bevæger kroppen til rytmerne, eller slænger dig i bløde sofaer i dertilindrettede hyggezoner. Når du bliver tørstig og sulten er der rigelige lækkerier at slubre i sig og mættende mad at mæske sig i fra forskellige foodtrucks.
Kom og oplev upcoming artister, lokale legender og nostalgiske ørehængere.
Programmet spænder bredt for at favne og omfavne så bred en gæsteflok som muligt, så der bliver både noget at nynne, synge og skråle med på, noget at lytte til, noget at danse sig vild og vovet og varm til og noget, hvor man kan læne sig tilbage og bare nyde.
"Dørene åbner" kl. 12.30 og festivalen lukker til midnat.
Programmet vil løbende blive præsenteret på hjemmesiden saebyfestival.dk og på sociale medier.
Lokationen er igen i år slagteriets centrale placering i Sæby.
Also check out other Festivals in Karup.