Falderebet + support: Concorde
Det bliver en aften i støjrockens tegn, når det anmelderroste københavnske band Falderebet gæster Karosserifabrikken den 17. oktober 2025. Falderebet er et rockband i absolut topform!
Den anmelderroste rock-kvartet Falderebet kommer med et udtryk, der er potent, melodiøst og insisterende, og bandet består af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund. Som en musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’, tager Falderebet udgangspunkt i støjrock.
I front står sanger og sangskriver Bo Bech Arvin med et personligt tekstunivers på dansk, der kredser om de eksistentielle kriser og udfordringer, der ofte rammer os midt i livet.
Falderebet er aktuelle med albummet ’Solen Står Op’ – en opfølger til de anmelderroste plader ’En Dans På Roser’ fra 2022 og debuten ’Falderebet’ fra 2020. Albummet, der er blevet rigtig flot modtaget i pressen, byder på bred variation i både tempo og instrumentering, hvilket skaber en vekslen mellem det minimalistiske og det svulstige. En fast følgerskare og en massiv tilstedeværelse på livescenerne – både på headlinertour og som support for Magtens Korridorer – har givet Falderebet et velfortjent ry som et af de bedste livebands på den danske rockscene. Siden det nye album blev udgivet, har bandet spillet en lang række koncerter i hele landet.
Seneste single ”Vi sidder fast” har for alvor skabt opmærksomhed og cementeret bandets lyd som en unik blanding af melankoli og eksplosiv energi. Deres nyeste udgivelse ”Under vand”, der netop er blevet tilføjet til flere større playlister, viser en endnu mere eksperimenterende side af bandet med dybere tekstunivers og et storladent lydlandskab.
”Falderebets styrke er, at de lyder som et band på sammenbruddets rand eller orkestret på Titanic.” – Jan Opstrup Poulsen, Magasinet Gaffa.
”Bo Bech Arvin har et sikkert øre og sans for sproglige finurligheder […] Teksterne er uden undtagelse gennemarbejdede og intelligente, afsunget fra usikker grund med tvivlen og melankolien som makkere.” – Weekendavisen.
”’En dans på roser’ er en af den slags album, der bliver ved med at give og folde sig ud, hver gang du lytter.” – Henning Høeg, POV International.
Men vent, der er mere! Aftenen sparkes i gang af Concorde, et helt nyt navn på scenen, som du garanteret kommer til at høre meget mere om i fremtiden. De lover at levere et energisk sæt spækket med friske toner, rå nerve og ungdommelig vildskab – den perfekte opvarmning til en aften, der kun kan gå én vej: opad! Concorde er Axel Thor, Jens Sabra og Julian Schneidermann
Så kom med og oplev en koncert, hvor poesien, passionen og musikken smelter sammen i én stor, uforglemmelig aften. Tag dine venner under armen, og gør klar til at blive blæst bagover!
Falderebet er:
Bo Bech Arvin – vokal
Henrik Berger – guitar
Anders Ramhede – trommer
Jakob Lund – bas
You may also like the following events from Karosserifabrikken:
Also check out other
Music events in Helsingør,
Entertainment events in Helsingør,
Concerts in Helsingør.