Velkommen til Limited Winter Edition Run O’Clock 2026
Vi gentager succesen endnu en gang med en lækker servering af løb, for de hardcore løbetosser, der ikke er bange for mørke, våde fødder og røde kinder - vejrmæssigt kan vi næsten ikke blive overrasket, men forbered dig alligevel på lidt af hver! :D
Den 17. januar kl. 9.00 sætter de seje løbere af sted fra Vedstedskovhus ud imod Ravnkilden, hvor de løber op fra kilden og retur imod Rebild Porten for til sidst at ende tilbage ved madpakkehuset. Friske og klar til endnu en omgang – Backyard Ultra-style!
Winter Edition er et ‘backyard ultra’-inspireret løb for dem, der ikke er bange for sne, sjap, kulde og mørke.
Løbet afvikles efter ’Backyard Ultra’ konceptet, hvor ruten på 6,7 km skal gennemløbes på maks. 59 minutter og 59 sekunder. Hver klokketime starter vi forfra på en ny omgang. Det skaber en helt særlig dynamik i løbet, hvor det er ikke handler om at komme først, men i stedet om at kunne blive ved time efter time.
Den eneste pause du får undervejs er tiden fra at du kommer i mål og til næste omgang starter. Dvs. løber du omgangen på 50 minutter, så kan du flotte dig og holde 10 minutters pause inden det går løs igen.
Lidt om det praktiske
Løbet skydes i gang kl. 09.00, hvor deltagerne sendes ud på ruten, der går af skovstier, lidt singletrack og en smule asfalt – men hey til Big Dog’s Backyard Ultra starter trail-loopet også på asfalt 🙂
Der vil være ca. 130 højdemeter per omgang, ingen tekniske passager og kun enkelte trapper, der forceres opad.
I startområdet ved madpakkehuset vil der være overdækket rum, hvor deltagerne kan have deres eget depot og skiftetøj – lige ved siden af startboksen.
Der vil under løbet være et let depot med vand, energidrik fra PurePowerl og lidt snacks, men der vil ikke være fullblown forplejning til 12 timers løb, så medbring selv energi/mad, hvis hele dagen skal bruges. Igennem løbet vil der blive sørget for lidt ekstra ved udvalgte lejligheder, det primære omdrejningspunkt er noget varmt, som fx suppe, kakao, varm solbærsaft mv.
You may also like the following events from Run O'Clock Backyard Ultra:
Also check out other
Trips & Adventurous Activities in Hadsund.