Her får du et løb, der udfordrer: egentlig er der ikke mange højdemeter pr. omgang - men de ligger og venter nærmest på kun én bakke, og dén kan mærkes. Men bider du tænderne sammen i 15 sekunder, så er du oppe og følelsen er SÅ fed!
For løbere i den samlede Frost Cup er det fjerde løb af fem - KONGEETAPEN.
Efter tre løb ligger klassementet på vippen: hvilken vej vil det gå? Skal der bookes plads opad i klassementet? Eller skal man nøjes med en plads længere nede?
Alle er mod alle og bakkerne i Værløse er langt fra nådige ved alle. Episke slag er udkæmpet på bakkerne gennem tiden. Hård rute? Naarh, det handler vidst mest om at kunne bide tænderne sammen. Men spændende det er det og sikke omgivelser!
Har du ikke været med før, så kom og nyd det gode selskab, den gode forplejning, den fine løbetur og lodtrækningspræmierne til sidst.
Eftertilmelding mulig hvis der er solgt mindre end 100 numre online - der er kun 100 pladser udover de faste cupnumre.