Tabloid er en samling af fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen. Her skaber de musik, som minder os om ikke at dømme og begrænse os selv. Det er indtil videre blevet til tre albums inspireret af 1980’ernes funk- og fusionsjazz med elementer fra alt fra country til J-pop. Bandet er for tiden aktuelle med deres tredje album Hot Gossip som både visuelt og kompositorisk viser dem fra deres mest snappy og eventyrlystne side. Det er et album spillet af fem venner samlet i et rum med alt, det indebærer af småfejl og vidt forskellige personligheder, som giver plads til hinanden.
Politiken har kaldt Tabloid ”et af landets mest interessante og velspillende unge bands”, og GAFFA har kastet hele seks stjerner efter deres koncert på Heartland Festival 2025.
Tabloids fælles cv er et af de mest respektaftvingende for nogen dansk gruppe og består af Jadas musikalske højre hånd, Malthe Rostrup, den ene halvdel af Bremer/McCoy, Jonathan Bremer, den nye jazzgenerations mest renommerede saxofonist, Oilly Wallace, trommeslageren fra blandt andre Nik & Jay og Alex Vargas, Felix Ewert, samt guitarist, komponist og initiativtager Johannes Wamberg, som også spiller med navne som Coco O. Og Emma Sehested Høeg.
Hvor de tidligere har været samlet kortere tid og indspillet kompositioner primært skrevet af Wamberg, er de denne gang gået mere kollektivistisk til værks med en længere skriveproces, hvor alle har bidraget. Også i studiet har de forsøgt at fange kollektivet i flere tilfælde med afsæt i numre, de havde testet til deres koncerter. Målet var at indkapsle lyden af fem mennesker, som med dyb tillid til hinanden spiller sammen i et rum. Dermed har de også søgt den energi, der kendetegner deres koncerter, og store dele af albummet består af livetakes. De har efterfølgende prøvet ikke at polere for meget på optagelserne, i stedet vil de leve med de fejl og sprækker, liveindspilningen giver. Det har handlet om at respektere den fælles musikalske sjæl.
You may also like the following events from Kulturloft Ebeltoft:
Also check out other
Music events in Ebeltoft,
Concerts in Ebeltoft,
Festivals in Ebeltoft.