Brasiliansk, nordamerikansk og skandinavisk musiktradition mødes på smukkeste vis med den skønne brasilianske sangerinde Rosalia De Souza og den toptunede dynamiske trio med komponist/pianist Peter Rosendal, trommeslager Jonas Johansen, og bassist Graig Earle. Der venter en stor musikalsk oplevelse med originale kompositioner fra musikerne og tekster fra Rosalia, som blander de bedste elementer fra de forskellige verdener. Bandet har fundet en unik lyd som emmer af livsenergi og musikalsk overskud.
Rosàlia deSouza er en af nutidens mest spændende og engagerende fortolkere af Samba, Bossa Nova og den brasilianske musiktradition. I hendes stemme og optræden føler man essensen og raffinementet af Rio de Janeiro (hendes fødeby) i 60’erne, mens hendes individualitet lyser igennem med en moderne sensibilitet og energi. Hun har arbejdet med nogle af de største navne i brasiliansk musik (Marcos Valle, Toco, Roberto Menescal) og har 13 udgivelser i eget navn. Rosalia rejser over hele verden, og de 55º er Københavns breddegrad, hvor denne gruppe har sit udspring.
I Danmark findes der ikke en mere passende trio til et samarbejde med Rosalia. Mester-trommeslageren Jonas Johansen er, udover at være kendt gennem årtier på toppen af den danske jazzscene, også ekspert i den brasilianske musiktradition. Peter Rosendal kombinerer folke- verdens- og jazzmusik på en helt unik måde, og har både indspillet og boet i Brasilien i længere perioder. Graig Earle er kendt for sit solide virtuost understøttende basspil med varm lyd og rytmisk overskud.
Rosàlia De Souza - Vokal
Peter Rosendal - Flygel
Graig Earle - Kontrabas
Jonas Johansen – Trommer
Det bliver en koncertoplevelse, som med garanti vil bringe brasiliansk solskin og varme direkte ind i publikums hjerter. Repertoiret er en blanding af kendte og mindre kendte numre fra brasilianske mestre som Antonio Carlos Jobim, Joyce Moreno og Chico Buarque, samt brasiliansk-inspirerede originale kompositioner fra orkestrets medlemmer.
“Et ganske betagende bekendtskab kan man roligt sige, at den brasilianske sanger Rosalia De Souza viste sig at være….” og, “...man må sige, at miraklet indtraf… ♥♥♥♥♥” Henrik Palle, Politiken
You may also like the following events from Kulturloft Ebeltoft:
Also check out other
Music events in Ebeltoft,
Entertainment events in Ebeltoft.