Læserbrev: Søren Ryge til Træden.
Skoven falmer ikke- den gulner, oranger og rødmer”, siger Søren Ryge i avisen.
Det er en ren farvelade derude i Oktober. Alle de grønne blade gør sig klar til tak for denne gang, nu slipper vi, falder til jorden og græsset, - og bliver til ormeføde.
Her på billedet er det bævreaspen, der er ved at skifte farve, først til gult og derefter rødt. Det har en biokemisk forklaring. Safterne med de kostbare stoffer, såsom æggehvidestoffer og meget mere trækker sig ind i træstammen, og dermed slipper bladene og falder ned og flyver rundt.
Søren Ryge tager i November til Århus teater, og hvis vi vil derop og høre ham, skal vi først køre turen en lille time, dernæst betale det dobbelte for en billet.
Men nu kommer han ud til os i Træden forsamlingshus og billetten koster kun 120 kr.
Det sker Fredag d. 14 Nov. kl. 19.30.
Karen Bækbøl og Bjarne Bording Jørgensen har i gennem en lang årrække haft stor fornøjelse af at se Søren Ryge på TV og læse hans bøger. Da Karen nu bliver 85 år i November,- så har de sendt en henvendelse til ham, om deres lange begivenhedsrige liv i dette jyske samfund, og - er meget glade for at have fået kontakt.
Alle interesserede i hans fortælleaften: Flora, Fugle og Fællessang,- får nu chancen til at melde sig hos Karen på 22440023,- og få nærmere at vide.